24-01-2000
Året der gik set med beredskabschefens øjne

Beredskabschef Erik Laursen fra det fælleskommunale brand- og redningsberedskab mellem Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs kommuner, kunne i sin tale i forbindelse med beredskabets Nyårsparade på Redningsstationen i Kolind, notere sig en mindre stigning i antallet af udrykninger i 1999 i forhold til året før. 249 udrykninger blev det til, og det er otte flere end i 1998. De 249 udrykninger fordeler sig således:


116 små brande, der blev slukket før ankomst eller med enkle midler, 38 halvstore brande, 17 store brande, 37 skorstensbrande, 46 udrykninger til forurening/færdselsuheld, 5 falske alarmer og endelig 2 udrykninger til assistance.


Beredskabschefen har blandt andet kunnet notere træindustrien Novopan i Pindstrup som den helt store »kunde« i det forgangne år.


- Der har været flere store brande, og i forbindelse med disse brande er der indtruffet eksplosioner, der har været til stor fare for redningsmandskabet. Der har været forsket meget i hvad årsagen til de store brande kunne være, og man har fundet frem til en bestemt maskine, som nu er taget ud af produktionen, sagde Erik Laursen, der selvsagt gerne så antallet af udrykninger til Novopan reduceret ganske betragteligt her i det nye år. Men med 29 udrykninger i løbet af 1999 er der også lidt at tage af.


Dødsulykken ved Glesborg

En udrykning i november måned skilte sig på tragisk vis ud fra mængden.


- Der indløb en alarm omkring kørsel til flere fastklemte i forbindelse med et voldsomt trafikuheld på Kastbjergvej ved Glesborg, hvor der endvidere var udbrudt brand i bilerne. Jeg havde selv vagten, kørte til stedet og blev vidne til et frygteligt syn: Biler i grøften, andre biler kørt sammen, kraftig brand med flere store brag til følge. Indsatsen besværliggjordes af oplysninger om, at den brændende lastbil var læsset med fyrværkeri, hvilket jeg ikke havde nogen muligheder for at konstatere, da strålevarmen var så stor som den var. Indsatsen foregik således krybende i grøften, trækkende med store slanger. Vand havde ingen effekt, så vi gik over til skum, men det var meget svært. Det var også min pligt, at komme frem for at se, om der var personer i bilerne - i dette tilfælde i lastbilen og personbilen - og desværre viste det sig, at der var en person i personbilen, berettede beredskabschefen, der også kommenterede det store »publikum«, der forsamlede sig omkring ulykkesstedet - ikke mindst til gene for s


elve redningsarbejdet.


- Det er sjældent vi direkte skælder folk ud på skadesstedet. Her var det desværre nødvendigt, sagde Erik Laursen, der kunne melde om et timeforbrug på cirka 80 timer for denne store indsats for beredskabet.


Olieforurening i Saltbækken

Olieforureningen i Saltbækken mod årets slutning fik også et par ord med på vejen.


- Mellem jul og nytår fik vi en opringning om olie i Saltbækken. Jeg kørte ud til stedet og så olie i udløbet. Der var en større oliefilm på havoverfladen flere 100 meter ud i Kattegat. Der blev rekvireret mandskab, hvorefter jeg begyndte at lokalisere olien. Den måtte komme fra Kraftvarmeværket. Der blev udlagt flydespærringer to steder. Endvidere blev der udlagt halmballer, der hvor bækken munder ud i havet. Dagen efter var olien kommet ind på stranden - vel omkring 1500 meter strand var forurenet. Der gik således tre dage med oprydning. Beredskabskorpset var på stedet for at bekæmpe olien kemisk. Der var i den forbindelse givet tilladelse fra Miljøministeriet til at vi måtte bekæmpe den del af olien, der lå i stenene, med kemiske midler, da det er en uriaspost at samle olien op under sådanne forhold, bemærkede han videre.


De nye brand- og redningsstationer i området kom også under behandling i beredskabschefens tale.


- Bygningen vi befinder os i her i Kolind blev indviet i foråret sidste år. Det er et fællesbyggeri med det privatejede redningsberedskab Reko, som vi har et fortrinligt samarbejde med. Midtdjurs kommune har en halvpart i byggeriet, og det må nok siges, at det er et særsyn, at der laves sådanne aftaler mellem det offentlige og et privatejet selskab, men et moderne beredskab er i dag bygget op omkring mange moduler i bestræbelserne på at lave et godt beredskab til gavn for borgerne. Det er dette projekt et godt eksempel på, sagde Erik Laursen.


Ny brandstation til Nørre Djurs

- I Nørre Djurs (Fjellerup, red.) er der også blevet bygget en ny brandstation med fantastisk gode forhold. Den er lidt mindre end her - til gengæld er det den eneste brandstation her i området, der har et rør til brandmændene til at glide ned af, hvis der opstår brandalarm samtidig med, at de opholder sig på loftet. Fælles for begge byggerierne har været, at brandmændene begge steder har ydet en stor indsats med færdiggørelsen af lokalerne, fortalte han.


På materielsiden kunne han fortælle, at der i nær fremtid vanker en ny motorsprøjte til Midtdjurs Brandvæsen, og at en ny tankvogn til Grenaa Brandvæsen må blive det næste. Omkring samordningen af beredskabet i de tre kommuner, sagde han følgende.


- Fælles for alle stationerne i beredskabet har i 1999 været etablering af et nyt alarmeringssystem. Det har været dyrt - mere end 100.000 kroner - men det var nødvendigt, da politiet udskiftede deres sendeudstyr. Det har været en sej kamp med masser af fejl, der skulle rettes. Andre gange har Teledanmark lovet for meget, og vi har fortsat det problem, at de ikke kan lave den sløjfe i alarmeringen, som gør, at Grenaa kan bruge Reko som radiovagt. Dog viser det sig nu efter et år, at de muligvis har fundet de viises sten, I dag har vi forbindelsen, og hvis det virker fremover, forventer vi at kunne koble Reko på til den 1. februar, sagde Erik Laursen blandt andet.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000