24-01-2000

Landbetjent måtte tackle en fulderik

Grenaa Blad logo

Landbetjenten i Kolind måtte tage sig af en fulderik mandag eftermiddag i sidste uge. En lidt usædvanlig opgave for en landbetjent, men ikke desto mindre en nødvendig af slagsen. En 31-årig mand uden fast bopæl væltede rundt og bankede på dørene hos folk i landsbyen i Koed. Det blev man så træt af, at landbetjenten i Kolind blev bedt om at tage affære. Det gjorde han så, hvilket resulterede i, at den 31-årige fik lov til at banke på døren til detentionen på Politigården i Grenaa. Den åbnede sig for ham uden problemer af nogen art, og her havde han så efterfølgende lejlighed til at sove brandert ud til ud på aftenen, hvor han blev løsladt.


 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000