17-01-2000

LB Dans Grenaa og LB Dans Fredericia

Grenaa Blad logo

LB børnedansLørdag den 8. januar afviklede LB Dans Grenaa og LB Dans Fredericia, ved søstrene Rikke og Lone Bekker, der her ses sammen på ét af billederne, den store nytårsdanseturnering i Grenaa Idrætscenter, som i år oplevede en rekordtilmelding med op mod 600 dansere fra hele Jylland. Meget passende med et så stort antal deltagere, idet der var tale om et 25 års jubilæum for turneringen, der blev startet op tilbage i 1975 af søstrenes forældre, Laila og Bent Pedersen, i forbindelse med faderens 15 års jubilæum som danselærer. Dengang var det Grenaa-Hallen, der dannede rammen om nytårsturneringen, men det har siden starten af 90'erne været Grenaa Idrætscenter, der har lagt dansegulv til den store nytårsdanseturnering. Rikke og Lone Bekker har stået bag nytårsdanseturneringen siden 1993.


Jubilæet er blevet markeret på forskellig vis - blandt andet via jubilæumsblad og jubilæumsnål til deltagerne - og herunder en flot opvisning ved det professionelle danske latin-par Helle Rusholt og Søren Lybech. Et andet af billederne viser parret under deres forrygende opvisning i Grenaa Idrætscenter.


Ellers blev der dystet om vandrepokaler og andre præmier i kategorierne Disco, Rock'n Roll og Standarddans.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000