17-01-2000

To ungersvende har lagt kortene på bordet

Grenaa Blad logo

De to ungersvende - en mand på 19 år og én på 22 år - der blev anholdt og sigtet for det seneste indbrud på Søren Kanne Skolen i Grenaa, har lagt kortene på bordet overfor politi og retsvæsen. De to blev i første omgang varetægtsfængslet for 14 dage i forbindelse med et grundlovsforhør ved retten i Grenaa. De efterfølgende afhøringer førte imidlertid til, at de to erkendte indbruddet - plus en række andre indbrud i villaer og forretninger her i Grenaa begået indenfor den seneste tid. Disse tilståelser gentog de overfor en dommer, som derpå løslod de to under sagen mod dem. Anklagemyndigheden modsatte sig ikke løsladelse, da alle de forhold man herfra har forsøgt at hænge op på de to ungersvende, nu er fuldt belyst. Nu mangler de således kun at stå til regnskab overfor en dommer, der vil idømme dem en straf på baggrund af alt ialt 15 opklarede, kriminelle forhold. Ikke alle er begået i forening.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000