10-01-2000

To yngre mænd taget efter indbrud i Søren Kanne Skole i Grenaa

Grenaa Blad logo

Natten til mandag i sidste uge blev der påny begået indbrud i Søren Kanne Skolen ved Gymnasievej i Grenaa. En rude blev knust, hvorpå man tiltvang sig adgang til lokalerne, selv om tyverialarmen bimlede løs for fuld styrke. Tyvene nåede da også at stikke af med to computer-harddiske. Efterforskningen i sagen førte dog hurtigt politiet på sporet af to yngre mænd, der blev antruffet tæt ved deres bopæle - dog uden harddiskene, som imidlertid blev tilvejebragt, da man gennemsøgte området omkring skolen med politihunde. De to mænd - en 19-årig og en 22-årig - blev anholdt under sigtelse for at have begået indbruddet. Mandag eftermiddag blev de fremstillet ved et grundlovsforhør ved retten i Grenaa, hvor anklagemyndigheden begærede dem varetægtsfængslet med henblik på den videre efterforskning i sagen. Politiet vil nemlig undersøge, om det er muligt at sætte de to ungersvende i forbindelse med flere lignende indbrud på samme skole indenfor de sidste par måneder. Retten gik ind på anmodningen og sendte de to til va

retægtsfængsling i 14 dage.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000