10-01-2000

Alvorligt solotrafik-uheld ved Kastbjergvej

Grenaa Blad logo

Lørdag den 1. januar ved 22.45-tiden skete der et alvorligt solotrafikuheld i krydset Kastbjergvej/A16 mellem Grenaa og Ørum. En 27-årig mand kom kørende i personbil ad Kastbjergvej med retning mod hovedvejen, da han pludselig mistede herredømmet over bilen på grund af glat føre. Han drønede således gennem krydset uden at have kontrol over køretøjet, og turen endte først, da bilen ramte en betonoverkørsel med stor kraft. Den 27-årige blev i kvæstet tilstand kørt i ambulance til Grenaa Centralsygehus, hvor man kunne konstatere, at ulykken havde kostet ham et brud på rygsøjlen og en beskadiget lunge.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000