03-01-2000 |
|
Et værested for de 11-14-årige i Kulturhuset Stationen i Trustrup |
![]() |
Folkeoplysningsudvalget i Grenaa Kommune har bevilget 55.000 kroner til driften af et værested for de 11-14-årige i Kulturhuset i den gamle stationsbygning i Trustrup. Der er i øjeblikket ikke et klubtilbud til de 11-14-årige i Trustrup-Lyngby-området. På indeværende uges byrådsmøde på Grenaa Rådhus afgøres det, om der skal rådes bod på denne mangel. Forvaltningen indstiller via Børne- og Ungdomsudvalget, at projektet bevilges 130.000 kommunale kroner, der skal gå til renovering af overetagen på Kulturhuset Stationen, der i sin nuværende stand ikke skønnes anvendlig til formålet. Driftstilskuddet fra Folkeoplysningsudvalget er tænkt anvendt til drift og inventar i klubben, der skal drives af frivillig arbejdskraft. Der har i december måned været etableret et samarbejde mellem skole, børnehave og de frivillige organisationer i området omkring den fremtidige drift af klubben. De foreløbige tanker omkring klubben indeholder udover almindelige klubaktiviteter også tanken om etablering af en netcafé. Det videre ar
bejde med Kulturhusets bestyrelse og de lokale foreninger vil vise, hvad der er bæredygtigt. Overetagen er dog i en sådan stand, at det ikke er realistisk at etablere et værested i lokalerne med mindre der sker en renovering. Forvaltningen peger i sagen på, at der for 1999 er afsat 162.000 kroner til et nyt værested i Grenaa by. Tendensen er dog på nuværende tidspunkt den, at det er svært at fylde Enggården og INFO'en op til det normerede antal pladser, og på den baggrund menre forvaltningen godt, at pengene med fordel kan bruges på et ungdomsværested i Trustrup i stedet. Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget - Allan Andersen (SF), Valdemar Haumand (S) og Niels Erik Iversen (S), bakker op om denne indstilling, mens Venstre-kvinderne Alice Espeholt og Lotte Hornemann tager forbehold.
Økonomiudvalget bakker op om flertalsindstillingen fra B&U, hvilket er tegn i sol og måne på, at det samlede byråd også ender med at give projektet et grønt lys.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000