03-01-2000 |
|
Trafikuheld ved Dråby |
![]() |
Mandag eftermiddag i sidste uge skete der et mindre trafikuheld i en venstresvingskurve på Storkhøjvej mellem Dråby og Ebeltoft. En mandlig EU-knallertkører fra Silkeborg og en mindre personbil kørte i hver sin retning i kurven, men bilisten kom så langt over i den modsatte side af vejbanen, at bilen strejfede knallert-køreren med sidespejlet. Derved væltede knallert-køreren af sit køretøj. Personbilen bremsede op et kort øjeblik, men fortsatte derpå væk fra stedet uden at give sig til kende. Politiet i Grenaa vil gerne have henvendelser, der kan føre dem på sporet af den pågældende bilist.
Der skete ingen personskade i forbindelse med ulykken, men knallerten slap ikke for nogle materielle skader.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000