27-12-1999
Grenaa Varmeværk fastholder priserne helt frem til år 2003 - hvis alt går vel!

Grenaa Varmeværks bestyrelse har fastlagt varmepriserne for næste år, og budgettet for år 2000 dikterer derfo uændrede varmebidrag/afgifter for år 2000 i forhold til 1999-prisniveauet. Ja rent faktisk tegner det til, at varmeværket kan holde priserne i ro helt frem til år 2003. Det kan lade sig gøre som følge af tilgang af nye kunder, et efterhånden gennemrenoveret fjernvarmenet - med deraf følgende begrænset varmetab - plus en stor grad af forsyningssikkerhed fra varmeværkets leverandører. Grenaa Varmeværk får i dag cirka 55% af varmeforsyningen til de 3765 fjernvarmeforbrugere i Grenaa fra det lokale elværksejede (Midtkraft) kraftvarmeværk, 30% fra det kommunale forbrændingsanlæg, mens 11% kommer fra Danisco Paper. De resterende ca. 3,5% producerer værket selv via et olieforbrug. Dette olieforbrugvil man imidlertid gerne have nedbragt til et absolut minimum, da olien dels er rasende dyr i forhold til de andre forsyningskilder, og dels er en skurk hvad angår udledning af det miljøforurenende CO2. 1999 bliver på den konto det bedste i varmeværkets historie, idet forsyningssikkerheden fra værkets leverandører har været så stor, at man har kunnet nøjes med at brænde under 1% olie af i år. Noget der også er med til at skabe en god økonomi for varmeværket og dets andelshavere.


Tilgangen af kunder kan man faktisk være ret sikker på, da den af byrådet vedtagne varmeplan for Grenaa Kommune tilsiger, at der er tilslutningspligt til fjernvarmen for alle husstande med oliefyr, og at sidste frist for at blive koblet på er juli måned år 2002. Med mindre man har fået dispensation fra tilslutningspligten af den ene eller anden årsag. På nuværende tidspunkt mangler GV at få koblet 600 kommende andelshavere på nettet på den konto. GV regner med at have henved 4500 andelshavere koblet på fjernvarmenettet i år 2003. Også noget der alt andet lige vil forbedre varmeværkets økonomi.


Renoveringsplan kører videre

Anlægsbudgettet for år 2000 er på 3,8 millioner kroner, hvoraf de 2,2 millioner kroner går til anlægsafdelingens fuldførelse af det renoveringsprogram af ledningsnettet, der blev iværksat tilbage i 1994. Gader der skal renoveres i løbet af år 2000 bliver Kløverbakken, Kløvervangen, Tjørnebakken, Åboulevarden, Grønningen og Carl Svenstrupsvej. For flere af gaderne er der dog kun tale om meget korte strækninger.


GV huserer også i sommerhusområdet for tiden, hvor Dronningens Feriby er ved at få indlagt fjernvarmerør. I den forbindelse har varmeværket forspurgt sig hos 42 private sommerhusejere - 17 på Kystvej og 25 ved Dronningens Ferieby (Klitten og Bag Klitten) - om de kunne være interesseret i at få fjernvarme i samme hug. Det er noget, der ligger udenfor varmeplanens område, så det er helt frivilligt, om man vil kobles på, og der er i øvrigt kun tale om et begrænset tilbud, da der er loft på, hvor meget fjernvarmenettet i området kan bære.


Der er over årene blevet henlagt midler til sådanne anlægsinvesteringer fra overskuddet. Af 9,3 henlagte millioner bruges de 8,7 millioner på Dronningens Ferieby, mens 700.000 kroner er blevet brugt på renovering af skorstenen ved centralen på Violskrænten. Flygtningelandsbyen bliver formentlig det næste større konverteringsprojekt, oplyser varmeværkets direktør Gert Schou. En aftale med Udlændingestyrelsen skulle være på plads. Her skal rørene trækkes fra Åstrup Idrætscenter.


Ombygning af forbrændings-anlægget

Hedvandsprojektet, der skal levere 170 grader varmt »affaldsvand« fra et ombygget og renoveret kommunalt forbrændingsanlæg via Kraftvarmeværket, er ligeledes en central del af Grenaa Varmeværks fremtidige forsyningssikkerhed/økonomi. Med det øgede antal kunder på nettet i fremtiden, skulle en langtidsholdbar løsning etableres, hvis ikke økonomien skulle undergraves med et øget forbrug af olie til produktionen af fjernvarme. Grenaa Kommune poster en 30-35 millioner kroner i en ombygning af forbrændingsanlægget, der således samtidig bliver up-to-date i henhold til en række gældende myndighedskrav på området. Selv skal varmeværket kun investere en lille million i ombygning af Bredstrup-centralen, for at hedvandsprojektet kan køre efter hensigten. 3 millioner til en ny keddel til Fuglsang-centralen i år 2001 og 2,5 mio. kr. til udskiftning af den sidste af de gamle kedler (Bredstrup), er ligeledes en del varmeværkets fremtidsplaner.


- Det ser med andre ord ud til, at vi kan holde prisen i årene der kommer. Det realiseres via en driftsoptimering af hele varmeværket, flere kunder på nettet, en bedre årsafkøling ude hos kunderne, og dermed bedre udnyttelse af det varme vand, plus nogle leverandører, der leverer stabilt og til lave priser. Desuden er vi omkostningsbevidste både hvad angår drift og anlæg. Således har vi hentet 4,5 mio. kroner gennem årene i CO2-tilskud fra staten, og har på den måde fået betalt et helt års renovering af ledningsnettet. I 1990, da det nuværende Grenaa Varmeværk blev skabt i en fusion bestående af fire varmeværker, var vi 20 ansatte. I dag er vi 13, og har ikke desto mindre 1.000 flere forbrugere end i 1990. Det vidner mere end noget andet om en høj grad af driftsoptimering og omkostningsbevidsthed, siger Gert Schou.


Nettet skal køre optimalt i 2002

Ledningsnettet er som nævnt blevet løbende renoveret siden 1994 ud fra en plan, der strækker sig mod en form for afslutning i år 2002. Det er sket for at reducere varmetabet i rørene, og dermed sikre, at varmeværket kører optimalt i år 2002, når alle skal være koblet på nettet i henhold til varmeplanen.

- Det har været en helt bevidst strategi fra vores side. Når der er tale om tvang, så skal det være noget godt folk tvinges ind i, og det må siges at være tilfældet. Vores renoveringsplan, hvor vi lagde ud med at tage de ringeste rør først, er nu så langt fremskreden, at vi kører på halv kraft i forhold til tidligere, og da de nye rør kører med en levetid på en 25-40 år, så ser det ikke helt skidt ud set med fremtidsbrillerne på, fortsætter Gert Schou.


Formanden ærgrer sig over affaldsafgift

Formanden for bestyrelsen, Frede Frandsen, ærgrer sig over, at en affaldsafgift fra regeringens famøse pinsepakke, er havnet i skødet på de varmeværker, der modtager varmt vand baseret på affaldsafbrænding. Her mente varmeværkerne, at det ville være rimeligt, hvis den i stedet blev lagt i affaldsproduktions-leddet, men den afgift har man altså måttet æde. I år 2001 slår den igennem første gang med 40 kroner pr. MWh, og stiger med 10 kroner allerede året efter. Stadigvæk er der dog tale om en billig forsyningskilde for varmeværket, selv om det kommer til at koste i nabolaget af 2 millioner kroner om året at køre med denne affaldsafgift.


- Vi peb over det, fordi det ikke er rimeligt, at det er fjernvarmen, der skal betale, men det er stadig et billigt forsyningsled i forhold til alternativerne. Der er med andre ord stadig en fornuftig økonomi i konceptet, siger Frede Frandsen


I ombygningsåret med forbrændingsanlægget leverer Midtkraft ekstra varme til den pris, som forbrændingsanlægget ville have opkrævet, så heller ikke på den front skulle der kunne ske en nævneværdig forringelse af varmeværkets økonomi for år 2000.


Haft brug for at tænke sig om

- Med pinsepakken, nye afgifter og en ny el-lov har vi virkelig haft brug for at tænke os om et ekstra år i forhold til det oprindeligt planlagte. Resultatet er, at vi nu står med et koncept, som alle parter kan udnytte med fordel. Reno Djurs, der skal levere det brandbare materiale til forbrændingsanlægget, slipper jo for en deponeringsafgift. Det er også med til at skabe en fornuftig økonomi omkring denne »genbrugsvarme«, som man vist godt kan kalde det, slutter Gert Schou.


Et år 2000 beredskab har man også arbejdet en del med i årets løb på Grenaa Varmeværk. Et nyt år 2000-sikret styrings- og overvågningsanlæg er blevet installeret, og styretavler kontrolleret, men hvis strømmen går, hjælper alt dette forarbejde i sagens natur ikke ret meget. Et nøddieselanlæg på Bredstup-centralen skulle dog kunne sikre varmeforsyningen i Grenaa i et vist omfang.


Et årsskifte er også ensbetydende med udsendelse af varmeregnskaber for de enkelte andelshaveres vedkommende, og på den led har 1999 været et mildt år, idet man i GV regner med at kunne melde ud med et graddage-tal på 92% af et normalår.


Grenaa Varmeværk har ordinær generalforsamling den 23. marts år 2000, og det foregår i år på Scandic Stena Line Hotel Grenaa. Og så er der et jubilæumsfestligheder undervejs i anledning af, at Grenaa Varmværk kan fejre 40 års jubilæum til august.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000