20-12-1999
Følelsesladet debat om Plantagen da byrådet vedtog en ny kommuneplan!

På det sidste byrådsmøde i Grenaa Byråd inden jul/nytår skulle politikerne tage stilling til et oplæg til en kommuneplan 1998 - 2010 for Grenaa Kommune, som har været fremlagt til offentlig høring fra den 7. august til den 4. oktober i år. Kommuneplanen, der på en lang række fronter beskriver mål og visioner for kommunens udvikling i den pågældende periode, blev vedtaget, men ikke uden en forudgående debat og afstemning, hvor der blev pillet ved formuleringer i kommuneplanen omkring Grenaa Plantage og Grenaa Kommunes miljøindsats.


I høringsperioden er der indløbet 28 skriftlige ændringsforslag, bemærkninger og indsigelser fra borgere, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Det indkomne materiale er samlet og redigeret i et hefte med titlen »Bemærkninger og indsigelser til forslag til Kommuneplan 1998 - 2010 for Grenaa Kommune«, hvori rådhusets afdeling for Teknik og Udvikling har kommenteret de rejste spørgsmål. I heftet er endvidere medtaget en række af de bemærkninger, som blev fremsat på debatmødet om kommuneplanforslaget den 27. september i år i Kulturhuset Pavillonen. Et debatmøde, som blev arrangeret af Grenaa Erhvervsråd, Grenaa Haandværkerforening, Djurslands Turistforening og Handelscenter Grenaa.


En vigtig sag med mangler på de »bløde« områder

Socialdemokratiets viceborgmester Erik Hoberg indledte debatten i byrådssalen. Han konstaterede, at der var tale om en vigtig sag, som man ikke bare skulle behandle med venstre hånd. Han mente også, at den havde visse mangler. At begreber som velfungerende boligområder, livskvalitet for borgerne, mål for undervisning, fritids- og kulturpolitik fyldte alt for lidt i den nye kommuneplan. At andre områder såsom turismen - baseret på turisthandleplanen 1993-1997 - vist så småt begyndte at trænge til at blive pudset af.


- Det er et arbejdsredskab, der kan reguleres løbende, og naturligvis skal vi vedtage den, som den ligger, men derfor skal man ikke afskære sig fra at mene, at den måske godt kunne have en bedre udformning i form af en bedre vægtning imellem de forskellige områder, plus en kobling til det økonomiske ikke mindst, sagde han blandt andet.


Fred Plantagen!

SF's Allan Andersen fandt det væsentligt, at man har været lydhør overfor de forslag, der er kommet udefra.


- Hvad angår begreber som grøn kommune og byøkologi er vi således godt på vej, fordi disse ting er med, men når man siger A, må man også sige B. Derfor bør udlægningen af et erhvervsområde, hvor Hessel-skoven befinder sig nu, tages ud af kommuneplanen. Der er tale om en værdifuld byport til Grenaa, som man under ingen omstædigheder bør røre ved. Vi er ikke underforsynede med gode erhvervsområder, så der er slet ingen grund til at faldbyde dette areal til eventuelle erhvervsinteresser. Ligeledes bør Grenaa Plantage fredes endegyldigt, så bløde formuleringer om, at Plantagen i princippet skal friholdes for bebyggelse, ikke ligger som en tikkende bombe under de fantastiske naturværdier, der befinder sig i dette område, sagde SF'eren, som derpå annoncerede disse to synspunkter som ændringsforslag til kommuneplanen.


Venstres Jørgen Katholm erklærede for sin del, at vejen frem mod vedtagelse af en ny lokalplan havde været en god proces. Han mente, at mange havde været fremme med forslag og deltaget i debatten - ikke mindst i forbindelse med debatmødet i Kulturhuset i september, hvor 200 deltog og mange interessante og gode synspunkter omkring kommunens fremtid, kom på banen. Han hæftede sig dog først og fremmest ved, at der i den gamle kommuneplan omkring Plantagen stod følgende:


- »Kommunens Plantage skal friholdes for bebyggelse - undtagen omkring Idrætscentret og umiddelbart bag ved Den Kommunale Højskole«. Det er mig magtpåliggende, at vi holder fast i den formulering. I 1930 købte Grenaa Kommune 1000 tdr. land af Hessel Gods. Siden dengang er halvdelen af arealet blevet spist op af bebyggelse. Fortsætter man i den takt, så vil der ikke være mere tilbage af Plantagen om 50 år. Og det vil i mine øjne være en katastrofe, hvis den udvikling ikke stoppes her og nu. Sammen med stranden og eng-arealerne med mere, er Plantagen blandt Grenaa's juveler, så jeg foreslår, at vi opretholder den oprindelige formulering, sagde Jørgen Katholm, der altså ikke mente, at en egentlig fredning af Plantagen var nødvendig.


»Belastende« at være grenaaenser af fødsel

Socialdemokraten Niels Erik Iversen bakkede op om Jørgen Katholms forslag - ikke mindst i erkendelse af, at sandsynligheden for, at der overhovedet dukker nogle virksomheder op, som vil placere sig i Plantagen, er forsvindende lille set med S-politikerens øjne.


Venstres Lotte Horneman erklærede derpå, at man var en »belastning«, set med hendes øjne, hvis man var født i Grenaa og samtidig havde bestemmende indflydelse på kommunens fremtid.


- Den veneration for træerne i Plantagen skal man tydeligvis være barnefødt grenaaenser for at føle. Der er stærke følelser involveret, men jeg er ikke sikker på, at de er særligt befordrende for, at kommunen udvikler sig i gunstig retning, sagde hun.


Arne Jessens (S) indlæg i debatten gik på, at en fredning af Plantagen ville være en stor fejltagelse.


- Vi styres stramt nok i forvejen fra overordnede myndigheders side. Skal vi nu også til at bede om en fredning, der for tid og evighed vil stække vores muligheder for at røre ved blot en flig af Plantagen? Det vil i mine øjne være meget forkert. Jeg synes vi skal give vores efterkommere mulighed for at lave ét eller andet i Plantagen, men jeg kan godt stemme for Jørgen Katholms forslag, sagde den tidligere borgmester.


Nej til fredning

For SF's forslag om en total fredning af Plantagen stemte kun partiets eget byrådsmedlem Allan Andersen. Resten stemte imod. Derimod var der flertal for Jørgen Katholms forslag om, at den oprindelige formulering »Kommunens Plantage skal friholdes for bebyggelse undtagen....« skulle genindsættes i kommuneplanen. Imod forslaget stemte borgmester Gert Schou (S), Henry Møller (S), Egil Classen (GL), Lotte Horneman (V) og Alice Espeholt (V).


Venstres Svend Brandstrup Hansen så også gerne en ændret formulering omkring Grenaa Kommunes forventede miljøindsats i kommuneplan-perioden.


- Det er noget 80'er-agtigt snak, at vi vil værne om miljøet og forbedre miljøet. Der bør i stedet stå, at Grenaa Kommune til enhver tid vil sørge for så lille en belastning af miljøet som praktisk og økonomisk muligt, sagde han, og fik opbakning af partifællen Lotte Horneman.


- Nu har vi snakket miljø i samfulde 14 år jeg har siddet i dette byråd, og vi har brugt mange millioner kroner på at forbedre miljøet. Jeg synes vi har gjort det rigtig godt, og vi kan på den baggrund ikke blive ved med at skrive, at vi vil arbejde på at forbedre miljøet. Der er ganske enkelt ikke noget at komme efter på miljøsiden. Tænk på alt det vi har gjort, sagde hun.


16 byrådsmedlemmer var for denne nye formulering på miljøområdet. Gert Schou, Allan Andersen og Egil Classen stemte hverken for eller imod.


Den sidste afstemning i denne kommuneplan-sag var SF's forslag om at lade erhvervsområdet ved Hessel glide ud af planen, men det var der ikke flertal for. Kun Allan Andersen stemte for, mens resten stemte imod med indtagelse af Lotte Horneman, der hverken stemte for eller imod.


Dermed var Kommuneplan 1998 - 2010 - med enkelte tilføjelser og rettelser - vedtaget.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000