13-12-1999

Fredslyset fra Bethlehem bringes til Grenaa Kirke

Grenaa Blad logo

Fredslyset fra Bethlehem bringes også i år til Grenaa Kirke af Sct. Georgs Gildet i Grenaa. Det sker tirsdag den 14. december.


Fredslyset tændes ved det lys, der altid brænder i fødselsgrotten i Bethlehem, og dets budskab er »Fred på jorden«. Lyset kommer med fly fra Bethlehem til Østrig, hvorfra spejdere bringer det videre til hele Europa. I Danmark kommer det med tog og gildebrødre får ved de stationer, hvor toget standser, tændt sin medbragte olielampe ved den flamme, der er tændt i Bethlehem. Sct. Georgs Gildet i Grenaa får sin olielampe tændt den 13. december, når lyset ankommer til Randers. Tirsdag den 14. december om eftermiddagen vil Grena Kirke så modtage Fredslyset. Højtideligheden indledes med et kvarters musik i kirken, hvorefter lyset vil blive bragt ind i kirken og overrakt til pastor Arne Jakobsen og den katolske præst Herbert Krawczyk. Endvidere vil pastor Lene Højholt deltage i højtideligheden. Når Fredslyset er overrakt vil der være mulighed for deltagerne at få tændt sit eget lille lys, idet kirken uddeler et lys til alle. På denne måde kan man symbolsk bringeFredslyset med sig hjem til inspiration og opbyggelse.


Simon Peters Kirke ved Grenaa Havn vil få Fredslyset overrakt søndag den 19. december ved formiddagens gudstjeneste.


Fredslyset kommer også forbi Borgmesterkontoret på Grenaa Rådhus, sygehusets gudstjeneste og plejehjemmene i Grenaa Kommune i løbet af indeværende uge.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000