13-12-1999

Trafikuheld i krydset Fuglevænget/Fasanvej

Grenaa Blad logo

Fredag den 3. december skete der et trafikuheld i krydset Fuglevænget/Fasanvej i Grenaa. En 38-årig kvinde fra Nørre Djurs kørte i personbil ad Fuglevænget med retning mod Fasanvej. Idet hun kørte frem i krydset overså hun sin ubetingede vigepligt, hvorved hun torpederede en anden kvindelig bilist, der kom kørende ad Fasanvej. Der skete dog kun mindre personskade i forbindelse med ulykken - plus en del materiel skade på bilerne, forstås.


Trafikuheldet skete klokken 17.20 om eftermiddagen.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000