06-12-1999

Byens julebelysning tændt

Grenaa Blad logo

Fredag den 26. november startede julen for alvor i Grenaa. Byens julebelysning blev tændt ved det store juletræ midt på Torvet, og det var der rigtig mange grenaaensere, der havde sat sig for at overvære. Således forsvandt der 900 æbleskiver efter der blev sat strøm til julebelysningen. Borgmester Gert Schou blev sendt til vejrs i en stigevogn fra brandvæsenet for at forestå denne opgave. 10 lokale forretninger benyttede tillige denne fredag aften til at holde længe åbent. Juleriet i Grenaa fortsatte imidlertid også om lørdagen, hvor Grenaa Bladets fotograf var omkring Torvet for at forevige dette års store juletræ, og lidt af julestemningen på kirketorvet, hvor en vogn fra Grenaa Produktionsskole stillede op med salg af pyntegrønt, kranse og puder til kirkegården og diverse juledekorationer med lys. Der var også mulighed for at finde et juletræ. Djurslands Museum stod endvidere for et arrangement med Jul i Baunhøj Mølle, hvor muséets julebutik solgte gammeldags julepynt, slik og masser af gaveidéer. Teaterse

lskabet opførte julespillet »Julefest«, ligesom teatertruppen Tante Andante fra Ebeltoft optrådte denne lørdag i Grenaa.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000