06-12-1999

Idé Cup-indefodboldstævne i Åstrup-Hallen

Grenaa Blad logo

Åstrup/Hammelev Fodbold er ved at være klar til at slå dørene op til dette års Idé Cup-indefodboldstævne i Åstrup-Hallen i Grenaa. Programmet over Idé Cup 1999 på følgende datoer; den 12. december og den 18.-19. december, er udfærdiget, og det står således klart, at der i år deltager over 100 ungdomshold fra 35 klubber/sammensatte hold ved dette års udgave af stævnet i Åstrup-Hallen. Der skal således spilles over 200 kampe fordelt over de tre dage. Der vil være mange flotte præmier til spillere og trænere sponsoreret af hele 22 forskellige firmaer, hvoraf Idé Møbler i Grenaa ved Jens Ove Schmidt og SportsPartner/Sportsbutikken i Grenaa ved Henning Greve, er hovedsponsorer.


Den samlede præmiesum er på over 40.000 kroner, og der vil således blive uddelt præmier såsom medaljer, T-shirts, træningsdragter, sportstasker, MacDonalds-gavekort og pokaler afhængigt af, hvilken årgang man tilhører.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000