29-11-1999 |
|
Advent i Ålsø |
![]() |
Man vender søndag den 5. december tilbage med »syng-med« formen i Ålsø Kirke - noget der har været brugt ved kirkens adventsarrangementer gennem nogle år. Idéen er, at alle, der har tid og lyst, møder op i kirken på et tidspunkt om eftermiddagen, hvor de vil blive instrueret i nogle enkle overstemmer, vekselsange eller andet sammen med de medvirkende kor på dagen. Og alle kan være med uanset erfaring og stemmepragt. Når forarbejdet er gjort venter belønningen i form af en lille kop kaffe og en småkage, hvorefter der er ved at »showtime«. Der skal dels synges fællessalmer, dels høre korene Djurs Kammerkor ledet af Marianne Bie og Ålsø Kirke Børnekor leder af Bent Larsen, synge og dels høre adventstidens tekster læst op af kirkens to præster.
Alle er velkomne - uanset om man dukker op en time før koncerten eller ej.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000