29-11-1999

Gratis adgang i Kattegatcentret

Grenaa Blad logo

Handelscenter Grenaa har også sørget for, at det er muligt for hele familien at komme gratis i Kattegatcentret i perioden fra den 13. til den 23. december, ligesom handelschef Preben Andersen også har sørget for, at et kæmpestort Playstation-arrangement, der ellers kun kører i landets storcentre, også kommer til Grenaa. Det sker lørdag den 19. december i Kulturhuset Pavillonen, hvor forældrene roligt kan placere deres små poder, mens de sidste julegaver bliver købt hjem.


Og så var det jo i fredags, at Handelscenter Grenaa kunne indvie dette års julebelysning/udsmykning i Grenaa Centrums gader. Det skete på Torvet, hvor byens borgmester Gert Schou via en stigevogn fra det kommunale redningsberedskab, tændte lyset i det store juletræ foruden udsmykningen i den øvrige del af midtbyen. Der er tale om en samlet investering for handelsstandens vedkommende på henved 200.000 kroner.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000