29-11-1999 |
|
Pårørendegrupper på demens-området |
![]() |
For at styrke indsatsen for demente og deres pårørende i Grenaa Kommune, startes der pårørendegrupper i Ældrecentret Posthaven i Grenaa. I projektet indgår et undervisningsforløb over 8 gange fordelt på ét månedligt møde á 2 timer. Der vil herefter være gensidig vurdering af, om der er behov for overgang til en støttegruppe, hvor man via gruppearbejde får mulighed for at dele erfaringer og måder at håndtere dagligdagen på.
Undervisningsforløbet vil blandt andet indeholde information om Alzheimers sygdom og andre demensformer, sygdommens udvikling, behandling og prognose og sygdommens indvirkning på den demente og de pårørende. Undervisere er afdelingsleder Inge Aagaard fra Grenaa Kommunes udvidede boenhed for svært demente, Kærnehuset, i Posthaven i Grenaa, og ergoterapeut Louise La Cour. Første møde i denne pårørendegruppe finder sted den 12. januar. Nærmere oplysninger og tilmelding kan ske ved henvendelse til Ældrecentret Posthaven.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000