22-11-1999 |
|
Kørte til bilsyn i en brandert |
![]() |
Det er ikke normalt, at Grenaa Politi blive kontaktet af Bilinspektionen i Grenaa, fordi én af kunderne, der kommer for at få synet sin bil, ikke er helt appelsinfri, men det skete faktisk i sidste uge. Tirsdag ved middagstid fik politiet et praj om, at en midaldrende bilist vist ikke var helt ædru. Politiet kørte ud til bilsynshallen og kiggede ham dybt i øjnene, og ganske rigtigt: Den 58-årige mand fra Ebeltoft klarede ikke alkometer-testen.
Samme dag lidt senere på eftermiddagen stødte man på en 35-årig mand fra Balle, der kørte rundt i en personbil på Søren Quistvej ved Vejlby. Manden havde fuldstændig »glemt«, at han er frakendt kørekortet. Der venter ham en bøde. Endnu en bilist med en frakendelse på samvittigheden fulgte natten til onsdag i Lillegade. Der var tale om en 42-årig »god bekendt« af ordensmagten, der tillige var så fuld, at alkotest var overflødig. Han blev sendt direkte til blodprøveudtagelse, og han skulle have så rigeligt på bogen til, at det her kommer til at koste ham et mindre »ferieophold« på statens regning.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000