22-11-1999
Forbedret indkøbspolitik

Grenaa Byråd vedtog den 29. juni i år en indkøbspolitik for Grenaa Kommune, og efterfølgende ansatte man så en indkøbskonsulent, hvis opgave det er at sørge for, at kommunens indkøb på en række områder sker til den laveste pris i kombination med den ønskede kvalitet af varen. Bagtanken er naturligvis den, at hvad der er sparet er tjent. Et forsigtigt skøn gik på en årlig besparelse på mellem 500-700.000 kroner netto. På sidste uges byrådsmøde var indkøbspolitikken påny på dagsordenen, og det skyldtes et forslag om en forbedring af den allerede vedtagne indkøbspolitik/strategi. Formålet med forbedringsforslaget er at synliggøre indkøbskontoret på rådhuset via målbare resultater, prisreduktioner og markedsføring.


Samtaler med kommunens personale og nedsættelse af indkøbsgrupper skal afstedkomme en gennemgang af kommunens købemønstre med henblik på at gennemføre indkøbspolitikken, der skal give Grenaa Kommune den bedst mulige kvalitet til den lavest mulige pris i forhold til en given vare eller serviceydelse. Produktområder, som der skal tages fat på i første omgang er som følger: Inkontinens, fødevarer, hjælpemidler, rengøringsartikler, kontorhold, telefoni og lyskilder. Efter indgåelse skal de nye aftaler omkring varelevering mangfoldiggøres i kommunen ved markedsføring af aftalerne - herunder de nye indkøbsmønstre.


Byrådet var enig i ændringerne af indkøbspolitikken - dog havde Økonomiudvalget en tilføjelse, idet man herfra mente, at en formulering i den oprindelige indkøbspolitik burde fastholdes. Den lyder som følger:


»Hvor flere lokale leverandører er lige konkurrencedygtige, bør der overvejes en fordeling imellem dem, hvis dette kan ske uden gener for kommunen. Samtidig skal der indføjes i bestemmelserne - i henhold til byrådsbeslutning om afdragsordninger fra 8. marts 1995 - at leverandører, der har gæld til det offentlige, skal have indgået en bindende afdragsordning som betingelse for at give tilbud ved en kommunal licitation«.


Debatten om emnet var sparsom i byrådssalen, men Venstre's Mogens Blach udtalte dog påny sine betænkeligheder ved initiativet, omend han og Venstre's gruppe i øvrigt, kun kunne stemme for et forslag, der sigter mod, at Grenaa Kommune sparer penge hen ad vejen via indkøbspolitikken.


- Det er vigtigt, at vi nøje holder øje med, hvordan ordningen administreres. Et er nemlig hvad der står i bestemmelserne, noget helt andet er, hvordan det fungerer i praksis, og vi må sige, at der er tale om noget, der går stik imod den tendens omkring decentralitet, som vi ellers udøver på en lang række områder. Det her forslag går i den stik modsatte retning, og skal derfor administreres med lempe. Der skal være albuerum ude på institutionerne til selv at kunne agere, sagde han blandt andet.


Grenaa-Listens Egil Classen nøjedes blot med at glæde sig over, at Grenaa Kommune havde fået en professionel indkøbspolitik, der ser endnu mere lovende ud end ved det første udkast.


- Den besparelse, som det ser ud til, at vi kan hente hjem på området, ligger pludselig i størrelsesordenen 1,5 - 2 millioner kroner om året i stedet for 600.000 kroner som oprindeligt skønnet. Det ser da unægteligt ganske fornuftigt ud, bemærkede han.


Et flertal i Grenaa Byråd er for etablering af ni 105 meter høje vindmøller ud for Grenaa Havn

12 stemmer for og 7 stemmer imod - sådan lød voteringen, da Grenaa Byråd tirsdag i sidste uge skulle tage stilling til en principiel godkendelse af - og iværksættelse af et omfattende forundersøgelsesprogram forud for - en mulig etablering af ni 105 meter høje vindmøller på Kalkgrunden ud for Grenaa Havn. Byrådet var med andre ord splittet på spørgsmålet om, hvorvidt Grenaa Kommune skal have ni kæmpestore havbaserede vindmøller eller ej. Der blev snakket naturværdier, fiskerierhvervets modstand, dyr energi kontra grøn energi, arbejdspladser, signalværdi for Grenaa og landskabelig æstetik, men enden på snakken frem og tilbage blev altså, at et flertal i Grenaa Byråd besluttede, at man fra Grenaa Kommunes side ikke vil spænde ben for planerne med vindmøller ud for Grenaa Havn. Man var nemlig enige om, at byrådet kun meget vanskeligt vil kunne ændre opfattelse af projektet, når først det meget kostbare og tidskrævende forundersøgelsesprogram forud for engiven tilladelse fra Energistyrelsen, er blevet sat i værk

. Byrådet sagde med andre ord næsten endegyldigt ja til vindemølle-planerne. Og det selv om forvaltningen - Plan- og Vejafdelingen - for sin del gjorde hvad den kunne for at spænde ben for en principgodkendelse i byrådet. I sagen ligger der nogle bemærkninger fra forvaltningen, hvor der ikke lægges skjul på, at man herfra ville græde tørre tårer, hvis byrådet skulle gå hen og vende tommelfingeren nedad i forhold til projektet. Der står blandt andet som følger:


»Det er forvaltningens vurdering, at de meget store vindmøller vil medføre en massiv påvirkning af omgivelserne. Der er tale om en beslutning, der får langvarige og vidtrækkende konsekvenser for oplevelsen af kystlandskabet i et stort område omkring Grenaa.« Og:


»Visualiseringerne fra Århusvej og Randersvej viser tydeligt, at møllerne vil være meget markante på endog meget lang afstand, og vil således kunne ses fra store dele af byen«.


Projektforslaget er udarbejdet af Grenaa Havn, vindmøllefabrikken NEG Micon A/S og Jysk Vindkraft A/S, og sidstnævnte ansøgte den 7. september Energistyrelsen om godkendelse af forundersøgelser og principgodkendelse af havvindmøller på Kalkgrunden ud for Grenaa Havn. Ansøgningen lyder på 9 vindmøller af typen 2 MW og med en totalhøjde på 105 meter. Til sammenligning har de største vindmøller i Grenaa Kommune en totalhøjde på 70 meter, og end ikke Danisco Papers højeste skorsten (94 meter) vil kunne konkurrere i højden med disse kæmpevindmøller.


Forud for en eventuel etablering af havvindmøller ud for Grenaa Havn vil projektmagerne skulle ansøge om endelig godkendelse af projektet hos Energistyrelsen. Denne ansøgning skal vedlægges en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som Energistyrelsen så vil sende i offentlig høring forud for den endelige stillingtagen til projektet.


Men som allerede nævnt bliver det næppe Grenaa Kommune, der spænder ben for vindmøllerne i og med et byrådsflertal i sidste uge sprang på Økonomiudvalgets indstilling om principielt af tiltræde projektet, og at forundersøgelsesprogrammet iværksættes.


Ødelæggelse af naturværdier

Det var en modstander af havvindmøllerne, Venstres Jørgen Katholm, der indledte debatten i byrådssalen. Han mente, at en afklaret holdning fra byrådets side var på sin plads nu af hensyn til projektmagerne, og at byrådet burde tilkendegive modstand mod planerne.


- Op til valget slog jeg to temaer an, som jeg ville arbejde for, hvis jeg kom i byrådet. Det var udvikling af Grenaa's erhvervsliv og at byens naturværdier ikke skulle angribes yderligere. Møllerne bidrager ikke til erhvervsudviklingen i byen. Der er ikke nogen arbejdspladser i dem, og de giver os ikke billigere el - tværtimod. Der er tale om såkaldt prioriteret energi, som vi skal aftage, og det til den dobbelte pris af markedsprisen på el. Er de et angreb på byens naturværdier? Ja i allerhøjeste grad. Der er tale om nogle vindmøller, der er 11 meter højere end Danisco Papers højeste skorsten. De vil kunne ses fra store dele af byen, og skæmme kystlandskabet betragteligt. Med mine to valgløfter in mente må jeg derfor stemme imod en principiel godkendelse. Der er ganske enkelt tale om en visuel spolering af Grenaa's kystlandskab, og det kan jeg ikke medvirke til at gennemføre, sagde han.


Bombe under dansk vindmølleindustri!

Partifællen Svend Brandstrup Hansen mente også, at byrådet burde meddele Energistyrelsen, at man er imod planerne i Grenaa Kommune.


- Der ligger en bombe under den danske vindmølleindustri, som jeg tror sprænger i luften indenfor de næste 5-10 år. Jeg tror vi via EU bliver nødt til at ændre på vores lovgivning omkring vindkraft, og så vil det her projekt være en meget dårlig forretning. Og det miljømæssige argument er lidt tyndt, når man tænker på den østeuropæiske energisektor. De penge vi bruger på at etablere vindkraft i Danmark kunne med noget større fordel for miljøet bruges på at reparere og omlægge den østeuropæiske kraftværks-industri, som er den helt store kilde til forurening af miljøet p.t., sagde han, og fortsatte:


- Møllerne bliver utroligt dominerende, og jeg vil ikke stemme for ØK's indstilling. Fiskernes holdninger og konstruktive indvendinger mod møllerne, har også vejet tungt i min beslutning, sagde Svend Brandstrup Hansen.


Socialdemokraten Erik Hoberg meddelte derpå, at flertallet i den socialdemokratiske gruppe ville stemme for planerne på grund af signalværdierne - aktivitet, handlekraftig og miljøvenlig by - men at han ikke desto mindre var én af de to socialdemokrater, der ville stemme imod.


- Det gjorde jeg også for et år siden, da vi stemte første gang omkring projektet. Der bliver tale om en visuel forurening af et hidtil uset omfang, og projektet bliver kun mere grotesk, når man tænker på nogle af de seneste års sager i Grenaa Byråd, hvor projekter er blev skåret ned eller helt fjernet, fordi bygningshøjden ville blive for »dominerende«. Jeg tænker her på Kattegatcentret, der endelig ikke måtte blive 10 meter højt - kun 5,5 meter. Eller hvad med udsigtspavillonen på 2,5-3 meter i Klitten. Den blev pillet ud af lokalplanen på grund af massiv modstand, fordi den ville virke dominerende rent visuelt i klitrækken. For nylig var vi oppe på lakridserne, da højspændingsprojektet på Djursland skulle ændres fra masteføring til kabellægning. Igen på grund af visuel forurening af landskabet. Men nu står vi altså overfor et projekt, der vil placere ni 105 meter høje vindmøller på Kalkgrunden. De blive kolossalt dominerende. Vel er det godt formiljøet at lave grøn energi, men kunne man ikke lave en alternativ løsning. Hvad med 70 meter - er det ikke rigeligt? Vi mister en naturværdi, hvis vi siger ja til disse kæmpemøller, som der næsten skal en krig til at fjerne igen, sagde Erik Hoberg.


Et spørgsmål om smag og behag

SF'eren Allan Andersen så med helt andre øjne på sagen.


- Det er et projekt der følger SF's politik, og det er jo unægteligt en smagssag, om møllerne er skæmmende rent visuelt, eller smukke. Jeg er af den holdning, at det vil komme til at se godt ud. Der bliver i givet fald tale om en smuk byport fra søvejen, der også vil være særdeles praktisk, eftersom grundstødninger på Kalkgrunden vil kunne undgås. Desuden følger vi regeringens energiplan, og signalerer samtidig, at Grenaa er en by i udvikling. Da man lavede vindmølleprojektet på Tunø Knob lød der et ramaskrig. I dag er der ingen der ser dem. De er faldet sammen med de naturlige omgivelser og producerer masser af ren energi. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende her i Grenaa, sagde Allan Andersen.


Socialdemokraten Henry Møller erklærede, at han oprindeligt havde været modstander af projektet, blandt andet fordi det ikke var lokale folk, der forsøgte at bære det igennem, men tilfældige folk udefra. Men argumenter som bedre miljø, større forsyningssikkerhed i lokalområdet og støtte til den danske vindmølleindustri og regeringens energiplan, havde overbevist ham om, at fordelene ved projektet er større end ulemperne. Vindmøllerne ved Ebeltoft Færgehavn og Bønnerup Havn kunne vel heller ikke siges at skæmme landskabet, mente han.


Grenaa Listens Egil Classen var også tilhænger af projektet. Han mente, at Grenaa her havde en oplagt mulighed for at støtte havnen samtidig med, at man signalerer, at her er en by, der vil noget med miljøet, og så ærgrede han sig over den ensidigt negative sagsfremstilling i dagsordenen.


Havneformand hørte meget få negative røster

De Konservatives Poul Bach, der er formand for Havneudvalget, erkendte, at der var stærke følelser indblandet i sagen, men at han endnu ikke havde fundet noget i dette projekt, der har rokket ved hans tro på, at dette vindmølleprojekt bliver et gode for kommunen.


- Jeg har endnu ikke mødt negative mennesker omkring dette initiativ. Ved høringen i Kattegatcentret var der ikke andre end fiskernes formand, Leif Hansen, og en professor, der var nervøs for fuglelivet, der fremførte negative synspunkter. Alle andre jeg har talt med har været positive. Til alle organisationer lød det fra Energistyrelsen: Jeres indsigelser vil blive nøje undersøgt. De vil indgå i arbejdet frem mod den endelige konklusion, der vil være så tæt på sandheden, som overhovedet muligt. Det er en lang, lang proces, hvor alle hensyn vil blive vendt og drejet, og så må vi se, om projektet kan bære en myndighedsgodkendelse, sagde Poul Bach, der nok mente, at der var arbejdspladser i møllerne - om ikke andet så i tilknytning til driften af møllerne.


Sløjfer områder i Århus Amt p.t.

Venstres Lotte Horneman, der også har sæde i amtsrådet, fortalte, at man ikke skulle gøre det for regeringens energiplans blå øjnes skyld. Århus Amt havde rigeligt med muligheder for at realisere deres del af vindkraften i Danmark, og at man faktisk stod foran at skulle sløjfe vindmølleområder.


For Økonomiudvalgets indstilling - og dermed for vindmøller ved Grenaa Havn - stemte socialdemokraterne Gert Schou, Birgit Jensen, Arne Jessen, Henry Møller, Niels Erik Iversen og Valdemar Haumand foruden Grenaa Listen Egil Classen, SF's Allan Andersen, De Konservatives Poul Bach og Venstre-folkene Mogens Blach, Knud Kildal og Leif Pieler. Imod stemte socialdemokraterne Henning Christensen og Erik Hoberg, De Konservatives Lisbeth Steninge og Venstre-folkene Alice Espeholt, Svend Brandstrup Hansen, Lotte Horneman og Jørgen Katholm.


Havbaserede vindmøller ved Grenaa Havn har fået Grenaa Byråds blå stempel med stemmerne 12-7.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000