22-11-1999 |
|
Djurslands Spillemænd på »Det Gyldne Krus« |
![]() |
Djurslands Spillemænds Trio optræder på Det Gyldne Krus i Lillegade i Grenaa i den kommende weekend den 26.-27. november. Djurslands Spillemænd er kendt som et energifyldt og velspillende folk-rock band og har i den elektriske udgave optrådt på diverse festivaler og i radio og TV masser af gange siden starten i 1974. Men orkestret har også en akustisk/elektrisk trio, der mest optræder som gademusikanter, på mindre spillesteder og til private arrangementer. Repertoiret består af skotsk, irsk, engelsk, svensk og dansk folkemusik foruden amerikansk bluegrass og country krydret med danske og engelske sange. Djurslands Spillemænds Trio er Torben Harbo på violin og sang, Helge Sørensen på guitar, mandolin og sang og Carsten Sørensen på bas, og de kan altså opleves for fuld musik på »Kruset« i Grenaa i den kommende weekend.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000