22-11-1999

Præmier for mere end 10.000 kroner til dette års Idé Cup i Åstrup!

Grenaa Blad logo

Idé Cup-indefodboldstævnet for seniorer og ynglinge-spillere i Åstrup-Hallen ved Grenaa, afvikles i år den 11. december. Dygtige indefodboldspillere fra både nær og fjern vil ganske givet påny lade sig lokke til en omgang indefodbold i Åstrup-Hallen, idet der igen i år er pæne pengepræmier at hente. Der vil således være præmier for mere end 10.000 kroner, hvoraf pengepræmierne nok virker mest tillokkende. 1. præmien er således på hele 4.000 kroner, mens nr. 2 og nr. 3 får henholdsvis 2.000 og 1.000 kroner. Denne præmiesum er blandt andet sikret af stævnets hovedsponsorer, Idé Møbler i Grenaa ved Jens Ove Schmidt og SportsPartner i Grenaa ved Henning Greve.


Derudover byder stævnet på en række spurtpræmier. Her er pæmiesponsorerne Mr. Merlin, TopSyn, Musikhuset Aftenstjernen og expert i Grenaa. For tilskuernes vedkommende vil der være præmier på entrébilletten.


Der kan maksimalt deltage 24 hold i stævnet, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet. Et gebyr på 400 kroner skal erlægges for hvert hold. Sidste frist for tilmelding er den 1. december, og tilmelding kan ske ved henvendelse til Jakob Hørlyck eller Jan Thomsen fra Åstrup/Hammelev IF.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000