08-11-1999

Endnu en sejr til Grenaa's barske basket-ball herrer

Grenaa Blad logo

Søndag den 31. oktober var GIF's danmarksseriehold i basketball atter i aktion. Denne gang gik det ud over Viborg HIF med den over 2 meter høje centerspiller N. Norup på holdet. Men ham tog »nyindkøbte« Niels Bjerregaard sig kærligt af. Grenaa's træner Morten Holm havde lagt en agressiv taktik fra start og der blev spillet gode lange angreb med mange afleveringer. Det var i det hele taget en meget seværdig og velspillet kamp, og alle Grenaa-spillerne gav sig til det yderste. Mange gode steals - tyveri af bolde fra modtanderne - og assists - oplæg til nemme pointscoringer - var med til at sikre en sejr på 70-60. Topscorere for Grenaa blev Peter Schou med 16 point og Niels Bjerregaard med 13 point. GIF Basketballs næste hjemmekamp spilles i Grenaa Idrætscenter den 21. november, hvor Thisteds tropper skal betvinges.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000