08-11-1999 |
|
Om mytens forladte hus og ø-livet på Anholt i Hr. Sørens Hus i Vejlby |
![]() |
Sognehuset Hr. Sørens Hus I Vejlby kommer til at danne rammen om to foredrag i den kommende tid. Første gang onsdag den 10. november, hvor salmedigter, forfatter og sognepræst ved Holmens Kirke i København, Lisbeth Smedegaard Andersen, kommer forbi til et aftenmøde under overskriften »Mytens forladte hus«. Der er tale om et lysbilledforedrag om moderne kunst i gamle kirker. Lisbeth Smedegaard Andersen er en kendt foredragsholder og salmedigter. Flere af hendes salmer er repræsenteret i Tillægget til Den danske Salmebog. Desuden har hun i de forløbne år udgivet adskillige bøger om religiøs kunst.
Tirsdag den 16. november afholdes der endvidere et eftermiddagsmøde i Hr. Sørens Hus i Vejlby. Her skal det handle om ø-livet på Anholt. Holger Wolsing kommer og fortæller om lærergerningen og livet på øen i Kattegat.
Det er i begge tilfælde menighedsrådene, der inviterer, og alle er velkomne.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000