08-11-1999

Foredragsaften med overlæge Randi Wetke

Grenaa Blad logo

Tirsdag den 16. november er der foredragsaften i Kulturhuset Pavillonen om behandlingsmuligheder vedrørende ménière og tinnitus. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål i forbindelse med foredraget, der arrangeres af Ménière- og Tinnituscaféen i Grenaa, som dækker hele Djursland.


Overlæge Randi Wetke er aftenens foredragsholder, og hun blev læge fra Københavns Universitet i 1981, hvorefter hun arbejdede nogle år i Sverige. Hun har arbejdet med øre-næse-halssygdomme siden 1986, og har været ansat på Viborg, Ålborg, Esbjerg og Gentofte sygehuse. Randi Wetke har fået sin audiologiske uddannelse i Viborg, Ålborg og Gentofte, og hun har været 1. reservelæge i Århus fra den 1. januar 1997, og blev her udnævnt til overlæge i maj måned i år. Hun har igennem de sidste 10 år interesseret sig meget for ménière og tinnitus, og siden december 1998 har hun indgået i et samarbejde med klinisk assistent og læge Frank Mirtz og professor Brahe Pedersen omkring behandling af tinnituspatienter med tinnitus retrain terapi. Foredraget handler således om behandlingsmuligheder vedrørende ménière og tinnitus. Alle interesserede er velkomne til at møde op og høre Randi Wetke.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000