08-11-1999
Gårdbutik i Karlby sælger strudsekød via egen strudsefarm med 11 avlsdyr!

Man tror ikke rigtig sine egne øjne, idet man besøger gårdejer Jørgen Friis, Pejmarksvej 57 i Karlby. Hans gård finder man ved at følge vejen gennem den lille landsby, indtil den ganske enkelt slutter. Umiddelbart ligner det en helt almindelig dansk bondegård med staldbygninger til svineproduktionen, men skinnet bedrager. Idet man bliver ført ind i én af gårdens staldbygninger, åbenbares et syn, der ikke er helt almindeligt i dansk landbrug. 25 små og store strudse-kyllinger spurter rundt mellem hinanden i én stor bås, mens 11 kæmpestore avlsdyr stikker hovedet ud til én gennem tremmerne i nogle andre båse. Altså rigtige afrikanske strudse på henved 2 1/2 meter i højden og en vægt på 100-120 kilo, der ser ud til at være svært interessereti at få besøg af lokalpressen. De langhalsede hoveder skal helt hen til de lettere duperede pressefolk for at kigge nærmere efter, hvad det er for nogle underlige størrelser. Jørgen Friis er helt rolig, går hen til dyrene og lægger en hånd omkring dem. Men han har altså drev et strudsefarmen i Karlby gennem efterhånden to år. Nu er strudseproduktionen ved at være så indkørt, at han kan begynde at sælge ud af sit eget strudsekøb via en gårdbutik. Her kan man få alle mulige udskæringer, nedfrosset i helt almindelig foliebakker, med pris, vægt og hele molevitten, som man ser det i supermarkedernes kølemontre.


De 11 avlsdyr har Jørgen Friis altså haft i to år, men de er først begyndt at lægge æg i år. Dyrene laver en fordybning i sandet i stalden til deres ægproduktion, og så kan Jørgen Friis samle æggene op og sende dem til et rugeri ved Silkeborg. Efter nogen tid kommer indholdet retur i form af nyudklækkede kyllinger, der så opfedes til slagtning, hvilket foregår på Ørsted Slagteri. Herfra kommer strudsene som allerede nævnt retur til gårdbutikkens fryseskab som kød i diverse udskæringer. Men hvordan får man idéen til, at ville være strudseproducent fremfor svineproducent.


Finde en niche

- Jeg har passet grise førhen, men der er jo en enorm svineproduktion i Danmark, hvilket jo unægteligt har en kedelig afsmittende effekt på den kilopris, der noteres for tiden. 6-8 kroner kiloet er jo ikke meget. Jeg har så prøvet at finde en niche, hvor jeg via salg af eget strudsekød gerne skulle få noget økonomi i tingene. Kiloprisen på strudsekød er på niveau med kalvekød, hvilket vil sige en 75 til 195 kroner kiloet afhængigt af udskæringen, siger Jørgen Friis.


Strudse-arten i Karlby er Black African, og selv om de er store, er der en art, der er endnu større - Redneck.


- Men den er til gengæld temmelig galsindet, så det havde ingen interesse. Dem her er ganske fredelige, omend kokkene godt kan finde på at markere, at de ikke er til at spøge med, siger han.


De 11 avlsdyr er købt på Danmarks største strudsefarm ved Varde, og de 25 kyllinger, som farmen råder over p.t., vil være slagteklare til næste forår. Det kød, Jørgen Friis råder over lige nu, stammer fra nogle kyllinger han købte sidste år, og som blev slagtet på Ørsted Slagteri - under dyrelægekontrol - i sommers.


- Via annoncer og et skilt ved vejen vil jeg så nu starte langsomt op med salget af strudsekød, der smager som en mellemting mellem kalvekød og vildtkød. Personligt synes jeg det smager bedre end oksekød, men smag og behag er jo som bekendt forskellig, siger Jørgen Friis, der håber og tror, at forbrugernes interesse for strudsekød, der blandt andet har fundet vej til flere danske restauranters menukort, vil vokse og brede sig de kommende år.


Køb en hel struds!

Gårdbutikken tilbyder strudse steaks, engelske bøffer, mørbrad, fileter, gullasch og fars. Som noget nyt kan man også købe grovparterede strudse i hele og halve udgaver. Alt kød er dyrelægekontrolleret både før og efter slagtning.


- Vi råder også over opskrifter, som man kan få med sig hjem. Strudsekød, der er fedtfattigt, mørt og rødt kød, anvendes bedst til bøf, steaks samt grill- og pandestegte retter. Det skal brunes ved høj temperatur og bør ikke steges for meget. Og så må det gerne trække en 5-15 minutter inden servering, slutter Jørgen Friis.







 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000