25-10-1999

Stjernedrys på Torvet

Grenaa Blad logo

Handelscenter Grenaa er med i et arrangement på Torvet i Grenaa fredag den 29. oktober om eftermiddagen. Et stjernedrys kaldes konkurrencen.


Look alike konkurrencen er baseret på, at børn i aldersgruppen 5-15 år imiterer deres idol. Der er ingen grænser for, hvem man kan tillade sig at imitere, når bare det er til numre fra Hits for Kids 2. Det kan være til f.eks. Aqua, Cartoons eller Los Umbrellos eller nogle af de andre numre fra cd’en Hits for Kids 2.


I konkurrencen gælder det om at ligne bedst - d.v.s. at imitere kendte musiknavne ved at optræde på playback (mime til musikken) og efterligne kunstneren med hensyn til udklædning og kropssprog/dans.


Det er ikke en sangkonkurrence, så du kan vælge din yndlingssang fra CD’en »Hits for Kids 2«, klæde dig ud i din mors tøj og øve dig foran spejlet i stuen. Det skal bare ligne, og jo bedre det ligner, jo større er chancerne for, at det er dig, der kan kalde dig »Se og Hørs look alike danmarksmester«.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000