25-10-1999
Læserbrev: Svar til Annette Søndergaard og Niels Holm Larsen

Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst i medierne har hørt og set en tilfreds landmand, evig og altid hedder det, at alt andet og andre, end landbruget selv, er skyld i erhvervets trængsler. Krav om billige varer, og derfor faldende indtægt i landbruget er jo ikke hele sandheden. Forbrugerne vil ikke længere finde sig i fødevarer fyldt med salmonella, pesticid, penicillinrester o.m.a. Vi så fornylig i TV, hvordan en almindelig billig rullepølse pakkes om i en anden emballage, og så sælges for den tredobbelte pris, som »luksusrullepølse«! Den interviewede direktør for landbrugets brancheudvalg var ligefrem stolt af »at der var kød i pølsen«!! Ja, det manglede da bare, hvad f..... skulle der ellers være i den! Sådan noget fup og svindel laver landbrugets egne produktforædlingsindustrier, på mejerisiden laves der lige så mange krumspring og »hundekunster«. Når salget falder på hjemmemarkedet, kan landbruget takke sig selv!Forbrugerne vil ganske enkelt ikke længere finde sig i dette svineri. I udlandet er forbrug

erne også ved at reagere. Stadig flere forbrugere ønsker økologiske varer, hvorfor landmændene således tvinges til at omlægge til økologisk drift. Jeg tror afgjort ikke på, at det er miljøinteresse og ideologi, der driver landmændene hertil. Man så i TV-avisen i forrige uge, unge landmænd på et stormøde - vist nok i Herning - true med, at de vil aktionere for ar slippe af med »Aukens miljøafgifter og restriktioner«. De unge landmænd sætter altså profit højere end hensynet til den natur de skal leve af! Det harmonerer ikke med fru Søndergaards påstande om, at landmanden respekterer og ønsker at beskytte naturen. Myndighederne har i flere tilfælde afsløret landmænd, der tager til udlandet for at købe store mængder pesticider og sprøjtemidler der er så miljøfarlige, at de er forbudt i Danmark. Dette afslører, at landmændene - generelt set - ikke sætter miljøhensyn så højt som fru Søndergaard hævder! Det er gennemgående tydeligt i fru Søndergaardsindlæg, at hun, trods påstand om det modsatte faktisk forsøgerat »retfærdiggøre« landbrugets - i visse tilfælde - urimelige miljøbelastning begrundet i erhvervets dårlige økonomi,... det er jo horribelt!


I bønder har ikke monopol på viden om kvælstofkredsløb og de biologiske processer. I to år var jeg på Hav- og Kystskolen i Bønnerup. Vi brugte et helt år på at lære sammenhængene om kvælstofudvaskningerne i de marine og ferske vande. Vores biologilærer, ikke nogen »herr hvem som helst«, er én af Danmarks førende og mest kompetente biologer på området med speciale i de ferske vande. Jeg kan f.eks. henvise til Carsten Bagge Jensen, Paul Paludan-Müller og Jørgen Wilhelmsens værk: »Økologi og naturforvaltning«. Dette værk dokumenterer på glimrende vis, de sammenhænge der er mellem landbrugets øgede forbrug af pesticider og gødning/kvælstof, og forureningen af vandløb og de indre danske marine farvande. Alt er seriøst videnskabeligt dokumenteret over årelange undersøgelser. - I foråret kunne man opleve store mængder ildelugtende gylle drive ned ad Grenåen og ud i havet. Hvis dette ikke kommer fra landbruget, vil fru Søndergaard så fortælle mig,hvorfra det ellers skulle komme! - Jeg vil også gerne vide hvad det er

galt med grise- og komøg i »fast form« - og hvorfor det hele skal omdannes til en ukontrollabel »suppe«.


En anden årsag til landbrugets dårlige økonomi hænger måske også sammen med, at der investeres mere end driftsafkastet kan klare. Jeg har arbejdet i metalindustrien både her i Jylland og på Sjælland, men bønder, der ved siden af deres landbrug var nødt til at tage arbejde i industrien, for at tjene til deres vilde investeringer. Jeg kan foreslå, at man indskrænker sig til, at investere i takt med hvad der reelt er råd til. Jeg kender landmænd her på egnen, der gennem en menneskealder har brødfødt deres familier af landbrug på 60 tdr. land, blot ved at udelade store, og ikke tvingende nødvendige, investeringer. At landmændene kun får 28% af fødevarepriserne, kan de kun takke deres egne faglige og politiske organisationer for, - denne faglige og organisatoriske manglende evne til at gøre det bedre, skal miljøet vel ikke undgælde for.


Her omkring Grenaa kan man flere steder se, at det er lige før landmanden pløjer i asfalten, for at opdyrke vejrabatterne, andre steder må man formode, landmanden har redningsvest eller dykkerudstyr på, hvis traktoren skulle skride i åen eller kanalen. Mit ærinde med mit indlæg er fortsat: Hvis bønderne fortsat skal oppebære deres støtteordninger og tilskud, må de også være indstillet på, at afstå randzonerne omkring vandløb, søer o.l. uden de absolut skal have økonomisk kompensation herfor. Hvis landmændene ikke er parat til at yde dette »offer« for at redde miljøet og vores fælles natur, giver jeg ikke meget for fru Søndergaard og Niels Holm Larsens forargelse over mit forrige indlæg!


»Byfolket« yder også gennem renovation, vand, varme, energi og andre miljøafgifter og restriktioner. Håndværk og industri og boligforeninger, pålægges også tunge miljøafgifter og restriktioner. Af alle samfundsgrupper, er det kun landbruget der opnår støtteordninger og subsidier af den ene eller anden karakter til produktion og drift. Det eneste f.eks. fiskerne kunne få stats- og EU-støtte til, var at nedlægge deres eget erhverv og eksistensgrundlag, takket være en elendig fiskeripolitik. Der gik også mange gode og stabile jobs tabt i fiskeriet og i tilhørende forarbejdnings- og eksportserhverv. Nu må vi nøjes med gamle, halvrådne russiske fisk, fange i Barentshavet i juli/august til forædlingsindustrien, i stedet for friske fisk. Jeg mener landbruget er privilligeret langt ud over det rimelige. Fru Søndergaard hævder, at landbruget ikke er et »socialt tilfælde«, javel, men lad os så suspendere alle støtteordninger og tilskud, det har jo altid været godvenstrepolitik, at »lad falde som ikke kan stå«. Det plejer jo at være jeres organisationers og politikeres eneste kommentar til andre trængte erhverv! Så er der ingen nåde at hente, men når landbruget står for skud, er det åbenbart noget andet! »Tilskudsmillionerne« kan så anvendes til miljøgenopretning, miljøbeskyttelse - og forbedring, til glæde for vores børn, børnebørn og kommende generationer.


Tekst og musik:

Jens Jensen

Fuglevænget 8, Grenaa.

 

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000