18-10-1999 |
|
Pæn håndfuld butikstyve anholdt i Grenaa |
![]() |
Grenaa Politi snuppede onsdag i sidste uge en pæn håndfuld butikstyve i Grenaa. Det hele startede med, at personalet i Kvickly tilbageholdt to mænd af udenlandsk herkomst - en på 26 og en på 47 år - på grund af nogle rapserier inde i butikken. Politiet anholdt efterfølgende de to, og kom via deres papirer på sporet af en personbil ude ved Kvickly's parkeringspladsanlæg. Her sad deres koner og hyggede sig i noget nyt smart tøj, som de havde lidt svært ved at gøre rede for - ud over at prismærkerne var revet af og smidt i en skraldespand tæt ved bilen. Alle fire blev således anholdt under sigtelse for butikstyverier. Efter endt afhøring blev de sluppet fri igen, men der venter dem alle fire et retsligt efterspil.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000