04-10-1999

Garagesalget i kulturhuset trak mindst 40 interesserede

Grenaa Blad logo

Idéen med at lave et såkaldt garagesalg i Kulturhuset Pavillonen lørdag den 2. oktober, ser umiddelbart ud til at være god. Onsdag i sidste uge havde 40 personer således henvendt sig med et ønske om køb af stadeplads, og kulturhuslederen Hardy Andersen var ikke i tvivl om, at der ville være mange spændende og gode effekter at købe, idet dørene blev slået op til garagesalget klokken 10.00.

- I de fleste tilfælde har der været tale om genstande, som folk har fundet frem fra garager eller loftsrum, men der er også kommet sælgere med ny-fremstillede ting, som blev solgt til fordel for humanitære formål rundt omkring i verden.


Salget fortsatte i hallen helt frem til klokken 17.00 - dog under den forudsætning, at der ikke var solgt ud forinden.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000