27-09-1999
Græsplæneindustri i Grenaa Plantage?

Livlig debat ved kommuneplan-møde i Grenaa:


Græsplæneindustri i Grenaa Plantage?

Fire lokale foreningers initiativ med et debatmøde om den nye kommunaplan - »Kommuneplan 1998 - 2010« - trak henved 200 personer ned i Kulturhuset Pavillonen tirsdag aften i sidste uge. Og det blev der en ganske livlig debat ud af, for er der noget man er enige om i Grenaa Kommune, så er det, at man er rygende uenige om, hvilken vej kommunen rent udviklingsmæssigt skal bevæge sig hen over de næste ti år i bestræbelserne på at skabe noget mere økonomisk vækst i kommunen - ikke mindst i forhold til den skrantende kommunekasse. De fire foreninger - Grenaa Erhvervsråd, Grenaa Haandværkerforening, Djurslands Turistforening og Handelscenter Grenaa - havde til lejligheden inviteret arkitekt Henrik W. Jensen fra Arkitektskolen i Århus med til mødet, og det var i opponentens rolle i forhold til de visioner og muligheder, som det nuværende kommuneplanforslag indeholder. Disse visioner og muligheder blev indledningsvis fremlagt af byplanlægger ved kommunen, Jesper Due.


Han kunne fortælle, at man i øjeblikket tager imod bemærkninger til kommuneplanen på forvaltningen. Bemærkninger, der efter fristen for indlevering den 4. oktober, vil blive bearbejdet og derefter indarbejdet i et notat med disse idéer og forslag, og som så vil overgå til politisk behandling med henblik på at få vedtaget en ny kommuneplan for Grenaa Kommune.


Eftersom Grenaa ligger lidt udenfor de store strukturer i landet - eksempelvis de store trafikruter - måtte man forvente en moderat udvikling i det hele taget i de kommende 10 år, hvilket også afspejler sig i kommuneplanforslaget. Altså ikke de store vidtløftige projekter. Men der var stor uenighed i salen om, hvorvidt man skulle finde sig i denne afdæmpede udvikling. Enkelte mente, at der skulle slagtes nogle hellige (natur)køer for at få sat skub i udviklingen i kommunen.


Der var dog bred enighed om, at Grenaa først og fremmest er en industriby, og at det derfor handler om at understøtte de eksisterende virksomheder så vidt muligt, og om muligt tiltrække nye virksomheder og nye velbeslåede tilflyttere til området. Det var her balladen - om man så må sige - opstod, for der herskede stor uenighed om, hvorvidt blandt andet Plantagen skulle inddrages til såkaldt græsplæneindustri. Det vil sige virksomheder, der arbejder med Informations-Teknologi og/eller administration. Planlægningsarbejdet med at placere en sådan industri nord for Kalkbakkerne, og dermed tæt ved Grenaa Havn, var der også delte meninger om.


Stort fremmøde

Arkitekt Henrik W. Jensen var imponeret over fremmødet, der klart slog fremmødet ved et tilsvarende debatmøde på Århus Rådhus, som han for nylig deltog i. Som udgangspunkt mente han, at kommunen skulle satse på de åbenlyse grønne værdier, den rummer, og således markedsføre dette aktiv noget bedre i forhold til mulige tilflyttere - hvad enten det er virksomheder eller privatpersoner.

- Kommuneplanen er et fælles administrationsgrundlag, og derfor er den vigtig. Den skal slå fast hvad Grenaa's egenart er, og hvad den kan udvikle sig til. Jeg synes I skal arbejde noget mere med det grønne. Byen afgrænses flot af kysten, og I har givet bymidten identitet. Store parceller ude på landet - som kommuneplanen foreslår - er fint nok, men det skal være efter nogle grønne retningslinier, sagde Henrik W. Jensen, der i 1998 sad i den dommerkomité, der tildelte Grenaa Byplanprisen for den flotte omlægning af bymidten.


Spændende havn

- I har også en spændende havn, der faktisk er ved at udvikle sig til en alvorlig konkurrent for Århus Havn. Jeg tror I skal satse på at være alsidige og kombinere flere forskellige ting, som I allerede er godt i gang med på havnefronten. Der må meget gerne være erhverv, kultur, boliger og turistattraktioner samlet. Sats på det blå og det grønne og lad blandt andet turismen være katalysator for Jeres udvikling, sådan som Kattegatcentret allerede har gjort. I har en god basis for at udvikle helårsturisme. I har en fantastisk flot lystbådehavn - I er virkelig gode til at time tingene må man sige, men jeg savner lidt visioner på salgsbrillen. I mangler nogle mere attraktive boligområder. Lav nogle flere enkeltområder med hver sin identitet og vær opmærksomme på, at familierne bliver mindre og mindre. I øjeblikket er vi helt nede på 1,7 person pr. familie, og det stiller nogle andre krav til boliger og boligområderne. Å-byprojektet ser spændende ud, men lad det ikke kun blive ved boligerne. Få puttet nogle insi

tutioner og noget byerhverv ind i projektet, ellers bliver det for kedeligt og kun til fordel for de få. Skal byrummet udvides må man tage nogle flere ting med i projektet end blot boliger, sagde Henrik W. Jensen.

- Koncentrer tingene i bymidten i stedet for at udbygge den. Det skaber nærhed. Byg tættere og byg højere. Jeres kommuneplanforslag er ikke så ringe endda, men der mangler lidt spræl og lidt visioner, sluttede han.


Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening i Grenaa-Ebeltoft, Aage Madsen, mente, at Plantagen var et bedre område til græsplæneindustri end området nord for Kalkbakkerne.

- Procesindustri for sig og græsplæneindustri for sig, tak. Græsplæneindustrien vil - uden at tage ret meget af Plantagen - kunne indpasses mellem træerne. Sådan har man gjort i Sverige eksempelvis, og det vil være noget mere attraktivt end naboskabet til havnen og procesindustrierne, sagde Aage Madsen, der også synes, at der er en frapperende mangel på attraktive lejeboliger til unge, velbeslåede mennesker fra eksempelvis IT-industrien.

- De køber ikke parcelhus. De vil bo i nogle lækre, attraktive lejeboliger, men sådan nogen har vi ikke. Hvordan kan vi så overhovedet tale om at tiltrække unge velbeslåede tilflyttere. Det rimer ikke, sagde han blandt andet.


Fingrene væk fra Grenaa Plantage

Jørgen Katholm mente ikke, at man i en udviklingsrus skulle spolere noget så centralt og unikt som 500 hektar plantage midt i et byområde.

- Det er en juvel som på 50 år er blevet halveret, og som der for vores egen skyld ikke bør pilles ved yderligere, sagde han.


Borgmester Gert Schou hørte modstridende synspunkter hele tiden.

- Vi får tudet ørerne fulde om, at vi skal skabe erhvervsudvikling, men vi må ikke pille ved porten ved Hessel Gods og vi må ikke røre et eneste træ i Plantagen. Det holder jo ikke kære venner. Vi er da nødt til at kunne manøvrere lidt, ellers går det hele jo i stå, sagde borgmesteren, der mente, at tilflytterne nok skulle komme, idet vejforbindelserne til Djursland bliver kraftigt forbedret i de kommende år.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000