27-09-1999 |
|
Overtrædelse af våbenloven |
![]() |
En mand fra et inkassofirma troppede op på en bopæl i Femmøller lørdag den 18. september for at forkynde en gældspost for husets mandlige beboer. Der var tale om en 68-årig mand, der kvitterede for »venligheden« ved at vise inkassomanden sin våbensamling. Denne følte sig ikke decideret truet, men fandt dog, at der var grund til at oplyse politiet om mandens særegne adfærdsmønster. Politiet tog da også ud på adressen, hvor man kunne konstatere, at manden rådede over adskillige haglgeværer og rifler, men ingen våbentilladelse. Herlighederne blev således konfiskeret, samtidig med, at den 68-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000