27-09-1999 |
|
Flere hærværks-tilfælde i kredsen |
![]() |
Grenaa Politi kunne mandag i sidste uge notere sig, at den netop forgangne weekend havde budt på flere hærværkstilfælde i politikredsen. En postkasse på ejendommen Vestergade 1 i Ryomgård var således blevet revet ned fra husmuren og smadret. En termorude til Pindstrup Skole på Skolevej 1 blev smadret, men her var gerningsmændene - tre unge mænd - så uheldige at blive taget på fersk gerning. De er alle fra området, og er hver især blevet sigtet for hærværk og for overtrædelse af politivedtægten. En ukendt mand kastede en sten gennem en rude til Restaurant Toldboden i Toldbodgade i Ebeltoft, mens to fulderikker gjorde sig utilbens ved Vibæk Strand Camping i Ebeltoft. Administrationen afviste dem, idet de ville have lov til at ringe efter en taxa, og det blev de så fortørnede over, at en flise blev kylet igennem en rude til campingpladsadministrationen. Politiet fik fat i den ene af dem, en 30-årig mand fra Ryomgård, der på grund af fuldskab måtte en tur i detentionen efter at være blevet sigtet for hærværk og overtrædelse af politivedtægten. Makkeren undløb fra stedet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000