27-09-1999

Foredrag for bygge-og boligbranchefolk på Grenaa Rådhus

Grenaa Blad logo

Bygmestre, håndværkere, rådgivere og andre professionelle indenfor byggebranchen inviteres onsdag den 6. oktober til et foredrag om byggetekniske problemstillinger og byggeskader. Det foregår på Grenaa Rådhus. Udgangspunktet for foredraget er, at Byggeskadefonden netop har udsendt en rapport, der blandt andet viser, at der i de seneste år i det offentligt støttede byggeri, er konstateret alvorlige mangler i form af byggesjusk. Teknisk chef Vagn Hjort fra Byggeskadefonden vil fortælle om de alvorlige byggeskader samt hvorledes kvaliteten af byggeriet kan fremmes. Arrangementet er gratis, og tilmelding skal ske ved henvendelse til Bente Christensen, Grenaa Kommune, senest fredag den 1. oktober.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000