20-09-1999
Grenaa Byråd stort set enig om budgettet for år 2000!

Efter et halvt års arbejde var Grenaa Byråd torsdag i sidste uge klar til at sende budgetforslaget for år 2000 - og overslag for de følgende tre år - videre til den afsluttende 2. behandling den 14. oktober. Under 1. behandlingen af budgettet for næste år fremgik det tydeligt, at 18 ud af byrådets 19 medlemmer har meget lidt at være uenige om. 99% af budgettet for år 2000 er man således mere eller mindre rørende enige om, og derfor er der lagt op til en udramatisk vedtagelse af budget 2000. Kun SF's Allan Andersen lægger op til en række ændringsforslag forud for 2. behandlingen af budgettet, men med et massivt flertal imod sig, er der ikke udsigt til, at SF'erens ændringsforslag kan ændre ret meget ved budgetforslaget, som det ligger nu. Selv om der er foretaget rammereduktioner i alle de stående udvalg, er der alligevel en realvækst på 1% i kommunens serviceudgifter til borgerne. Mere må udgifterne heller ikke stige, som følge af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. I den aftale ligger der også en henstilling om, at kommunerne helst heller ikke må hæve skatter og afgifter, og også på dette punkt overholder Grenaa Kommune aftalen. Kommuneskat, grundskyld, kirkeskat og dækningsafgifter fortsætter uændret på 1999-niveau i år 2000, men forældrebetalingen til dagpleje- og institutionspladser stiger en smule. Renovationsafgiften stiger endvidere ganske markant med hele 40%. Stigende mængder affald og stigende afgifter på affald har gjort denne prisstigning nødvendig.


Grenaa's borgere tjener for lidt

Økonomisk ser det imidlertid ikke alt for godt ud for Grenaa Kommune. Svigtende skatteindtægtsgrundlag får en stor del af skylden. Kommunens borgere tjente således 50 millioner mindre i 1998 end forventet, og det kommer til at gøre ondt i økonomien, fordi kommunen til næste år skal tilbagebetale netto 7 1/2 million kroner i for meget modtaget forudbetalt indkomstskat fra staten for 1998. Klog af skade anvender man til næste år - ligesom i år - statens garanterede udskrivningsgrundlag, så man slipper for den slags negative overraskelser fremover.


Det gør også ondt at skulle tilbagebetale knap 4 millioner kroner fra lån i Hypotekbanken. Alt ialt giver det en særdeles stram økonomi at operere ud fra, og budgetlægningen i år har således ikke været nemmere end tidligere år. Snarere tværtimod. Men ikke desto mindre er det lykkedes for politikerne at strikke et budgetforslag sammen, som man har meget svært ved at blive uenige om. Frem til 2. behandlingen kan der højst blive tale om, at der flyttes rundt på samlet set en halv million kroner i et budget, der balancerer med over 400 millioner kroner.


Trods alt også penge til udvikling

Erik Hoberg talte på den socialdemokratiske gruppes vegne, og han glædede sig over, at det trods en stram økonomi var lykkedes at finde 250.000 kroner til en udviklingspulje.

- Det er vigtigt, at vi har nogle penge til at skabe udvikling med, for udvikling er lig med nye arbejdspladser og dermed et bedre beskatningsgrundlag for kommunen, sagde han.


Nedskæringer indenfor udvalgene kommenterede han på følgende vis:

- At Teknisk Udvalg finder 1 million på anlægsbudgettet er kun naturligt. Her er der ikke meget drift at skære i. Børne- og Ungdomsudvalget har stået foran en vanskelig opgave, og foreslår at skære 800.000 kroner i rengøringen på folkeskolerne. Lad os i den forbindelse melde klart ud, at det ikke lader sig gøre at skære et så stort beløb væk uden fyringer. At hente nogle hundrede tusinde kroner i en timetalsreduktioner i folkeskolerne finder vi meget beklageligt. Der er tale om en forringelse af vore børns uddannelse, og vi vil nærme os det minimumskrav for timetal, der stilles af Undervisningsministeriet. Færre pladser i børnehaverne må ikke betyde stigende ventelister. I Voksen- og Fritidsudvalget håber vi at kunne hente 2 millioner kroner på en individuel vurdering af de personlige tillæg vi deler ud. Nogle borgere mister således 2 millioner kroner på den konto, men det må ikke være de svage, der skal betale, sagde han blandt andet.


Under debatten stod det hurtigt klart, at besparelsen ved en timetalsreduktion i folkeskolen ikke havde et flertal. Her var alle partier i byrådet enige om, at besparelsen måtte kunne udmøntes på et andet område under Børne- og Ungdomsudvalget.


Råd til børnehave

Erik Hoberg glædede sig endvidere over, at der trods den stramme økonomi var råd til at fastholde Børnehaven Landsbyen, at finde tre millioner kroner til den videre ombygning af Kulturhuset Pavillonen, 1,2 millioner kroner til dagcentret på Violskrænten og 500.000 kroner til et børnecenter.


Venstres Knud Kildal understregede, at realiseringen af en stribe hensigtserklæringer fra økonomiudvalget var bydende nødvendigt for at få kommunens økonomi til at hænge sammen i årene fremover.

- Fuld decentralisering på skoleområdet - skolebestyrelserne får udvidet beføjelserne - igangsættes fra næste skoleår.

- Mulighederne i den nye læreraftale udnyttes optimalt med hensyn til effektiv tilrettelæggelse af arbejdstiden på skolerne.

- Mulighederne for fælles skoledistrikt på Mølleskolen og Toubroskolen skal undersøges. Herunder om der kan opnås andre driftsformer, der kan give en bedre ressourceudnyttelse på de to skoler i landområdet.

- Rammerne for administrationens lønninger reduceres med 1/2 million fra år 2001.

- At der i 2001 og 2002 indregnes halv fremskrivning på udvalgte omkostningsarter.

- At der fortsat skal fokuseres på effektiviseringer af driften i hele den kommunale organisation.

- At indstillingerne fra udvalgene sendes retur til revurdering i udvalgene - både for så vidt angår drift og anlæg - for i år 2000 at finde yderligere besparelser inden 2. behandlingen af budgettet.

- At der, hvor lovgivningen giver mulighed for det, indføres yderligere brugerbetaling, idet hensigten er at regulere efterspørgslen under skyldig hensyntagen til de svageste grupper.

- Det er ikke en opløftende økonomisk situation kommunen befinder sig i. Vi er utroligt sårbare overfor pludseligt opståede behov, og vores retningslinier omkring tillægsbevillinger, er om muligt blevet endnu mere påkrævede at henholde sig til. At opretholde stillinger i kommunalt regi må ikke være et mål i sig selv. Vi skal ind og effektivitere organisationen, så vi får mest muligt for de penge, der nu engang er til rådighed. Vi skal kigge på brugerbetaling og udliciteringer, hvor det kan betale sig, og vi må ikke være konfliktsky overfor nedskæringer, sagde Knud Kildal.


Læs mere udførligt om budgetdebatten i næste uges udgave af Grenaa Bladet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000