20-09-1999

Folkedans i Ørum

Grenaa Blad logo

Nu starter folkedansen atter i Ørum Forsamlingshus. Det er Ørum Borgerforening, der står bag dansen. Der vil blive danset hver onsdag i sæsonen og nybegyndere har den fordel at danse den første måned gratis. Folkedans giver både motion og hyggeligt samvær. Der tages kaffe med til pausen, hvor der også synges et par sange. I løbet af sæsonen vil der være en aften, hvor Nørre Djurs spillemændene kommer og underholder. Som noget nyt inden for foreningen kan nævnes, at man er blevet medlem af RGI. Det vil åbne muligheder for at holde forskellige kurser indenfor folkedans.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000