13-09-1999 |
|
Øvelse med fly |
![]() |
Lørdag den 18. september mellem klokken 10.00 og 15.00 deltager Flyverhjemmeværnet på Djursland blandt andet i en øvelse, som Flyvevåbnet holder specielt for at træne medlemmerne af Flyverhjemmeværnet. Det betyder, at der vil forekomme en del overflyvninger ved de jyske luftmeldeposter med militære kampfly og helikoptere. Der deltager fly fra USA, England, Tyskland, Holland og Danmark. Der kan forekomme flyvning ned til 200 meters højde med flytyperne F-16, Harrier og Tornado. Øvelsens formål er at træne samarbejdet mellem luftforsvarets forskellige komponenter - Flyvevåbnet, raketter, radar og Flyverhjemmeværnet. Den type øvelser afholdes én til to gange om året.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000