13-09-1999

Ny sheriff i Ebeltoft

Grenaa Blad logo

Grenaa's politimester Jens Wacher kan oplyse, at stillingen som daglig leder af politistationen i Ebeltoft fremover vil blive besat som en turnusstilling ovenpå Benny Magnussens pensionering fra posten. Ifølge Jens Wacher etableres der dermed en personal-udviklingsstilling blandt politikredsens medarbejdere, ligesom ændringen bidrager til at sikre en øget fleksibilitet, hvorved der også tages hensyn til ønsker om mulighed for at lave seniorpolitik.


Der vil i øvrigt ikke ske ændringer i de arbejdsopgaver, som personalet på politistationen i Ebeltoft er sat i verden for at løse.


Efter ansøgning besættes turnusstillingen som daglig leder - der for tiden er på 1 år - pr. den 1. oktober 1999 med vicepolitikommissær Orla Andreasen. Han er 51 år, og har været ansat i politiet siden 1970 - heraf 24 år hos Grenaa Politi. Før udnævnelsen til vagthavende vicepolitikommissær i 1995, var han i nogle år leder af sekretariatet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000