13-09-1999 |
|
FDF - aktiv fritid med indhold! |
![]() |
Troels Broni fra FDF i Grenaa erklærer uden at rødme eller blinke, at FDF tilbyder aktiv fritid med indhold!
- Vores mindste medlemmer er puslingene, hvilket svarer til børnehaveklasse, og vores ældste medlem er 74 år. Kort sagt, vi har plads til alle, der vil bygge huler, spytte langspyt, være på adder-badder-løb eller overnatte i det fri. Vil man spille på horn, slå på tromme eller spille fløjte, så kan vi også tilbyde det. Vi er mange voksne frivillige ledere og mange unge lederassistenter. FDF er masser af sjove oplevelser, blandt andet i det fri, baseret på et kristent livssyn. Vi har et godt sammenhold i lederflokken. Alle ledere og assistenter har nøgle til vores hus på Østerallé 4-6 i Grenaa og kan således benytte huset frit, hvilket det også bliver. Der er altid kaffe på kanden og råhygge i køkkenet, som er kredsens bindeled, slutter Troels Broni, der privat kan træffes på adressen Havnevej 14, 1 th. i Grenaa.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000