13-09-1999 |
|
Biavlere har et samlingssted! |
![]() |
Biavlerforeningen for Grenaa & Omegn er et samlingssted for de biavlsinteresserede på Norddjursland.
- Vi er en mindre forening, hvor vi giver hinanden gode råd og hvor unge biavlere kan få den nødvendige rådgivning om, hvordan man kommer i gang som biavler, siger foreningens kontaktperson Claus Danielsen, Slettenvej 24, 8586 Ørum Djurs, og fortsætter:
- Vi er tilsluttet Danmarks Biavlerforening og som sådan går vi ind for at drive biavl efter de meget økologiske metoder. Vores honning skal være ren, så vi med god samvittighed kan kalde den for et kvalitetsprodukt. Vi har endvidere egen skolebigård, hvor vi viser hvordan biavl kan drives. Her samles vi sommeren igennem, og om vinteren holder vi vore møder på Ørum Skole. Her arrangerer vi fordragsaftener om biavl, slutter Claus Danielsen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000