13-09-1999 |
|
Kan du hjælpe hvis der sker en ulykke? |
![]() |
Sådan spørger Beredskabs-Forbundets Grenaa-Kreds. BF-Grenaa-Kredsen vil nemlig gerne øge opmærksomheden omkring befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse her i efteråret 1999. Kredsleder S. E. Christiansen fortæller:
- Vi føler det er vigtigt, at så mange som muligt kan hjælpe, hvis ulykken sker - og vel at mærke hjælpe på den rigtige måde ved at yde førstehjælp såsom kunstigt åndedræt, standsning af større blødninger, forebyggelse og behandling af chok, yde hjælp ved færdselsulykker og ved ulykker med flere tilskadekomne foruden hjertemassage. I forbindelse med 2 timers kursus i elementær brandbekæmpelse lærer kursisterne at handle korrekt i forskellige brandsituationer og slukke mindre brande med simple og/eller improviserede midler. Her i Grenaa-Kredsen er vi så heldige, at vi har dygtige og erfarne instruktører i førstehjælp. I øvrigt har Århus Amt igen bevilget kursusgebyrer for skolernes afgangsklasser, der hermed får et tilbud om gratis undervisning i førstehjælp. I de forløbne 3 år har cirka 1500 elever nydt godt at dette tilbud, slutter S. E. Christiansen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000