06-09-1999 |
|
Hvad er meritten? |
![]() |
Merit-uddannelsen på pædagogstudiet er noget der er opfundet for at give personer med meget erhvervserfaring på det pædagogiske område - typisk pædagogmedhjælpere - en mulighed for at tage den regulære pædagog-uddannelse, således at de bliver fagudlærte pædagoger uden at skulle tage den ordinære uddannelse. Man skal have mindst fem års erhvervserfaring på området, for at kunne komme i betragtning, og i øvrigt opfylde de øvrige udannelsesmæssige krav, der stilles til folk, som ønsker at tage en pædagog-uddannelse, der er af 3 1/2 års varighed. Heraf er det halve år udlagt som praktiktid i en institution, men det halve år får de merit-studerende godksrevet i kraft af deres lange erhvervserfaring på området, så de slipper igennem uddannelsesforløbet på tre år. Meritten i Grenaa er yderligere strikket sammen på den måde, at de studerende sidder på skolebænken hele det første år. Derefter skal de tilbage til deres gamle institutioner - for det tilfælde, at man har lavet en aftale medinstitutionslederen/arbejdsgiveren - og arbejde tre dage om ugen, mens man de resterende to dage går i skole. Man arbejder således på kraftigt nedsat tid, samtidig med, at man tager de sidste to år af uddannelsen. Det giver selvsagt nogle huller ude i institutionerne, som så bliver fyldt ud med vikarer via Jobrotation Djursland, AF-Grenaa og de faglige organisationer. 16 ledige vikarer er således pr. den 1. september startet i diverse institutioner for at matche de meritpersoner, der har forladt deres arbejdspladser i et helt år og delvist i to år, for at lade sig færdiguddanne som pædagoger. Disse vikarer har været igennem et opkvalificeringsforløb, og efter en jobtræningsperiode i institutionerne, overgår de til ordinær ansættelse med mulighed for igen at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket netop er én af målsætningerne med at lave jobrotationsprojekter. En stor del af et sådant jobrotationsprojekt finansieres af arbejdsmarkedsmidler, som der søges om til hvert enkelt projekt.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000