06-09-1999 |
|
To unge mænd i en stjålet Mazda 626 efterlyses |
![]() |
Søndag aften den 29. august kørte to unge gutter rundt i Grenaa midtby i en sølvgrå Mazda 626, som viste sig at være stjålet i Randers to dage forinden. Deres kørsel påkaldte sig en del opmærksomhed, så derfor begyndte politiet på et tidspunkt at interessere sig for dem. De var imidlertid smuttet, da en patruljevogn begyndt at spejde efter dem i midtbyen. I stedet kørte de ud til Q8-tanken på Århusvej, hvor den ene klokken 23.26 gjorde opmærksom på sig selv ved at stjæle en karton røde Cecil. Han beskrives som værende en yngre, tyndhåret mand, cirka 180 cm. høj, slank af bygning og så var han blandt andet iført en sort Adidas-trøje med hætte.
Det lykkedes ikke politiet at få fat på de to denne søndag aften, men kollegerne i Randers er blevet varskoet om, at der måske er tale om to glade gutter fra deres politikreds.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000