06-09-1999 |
|
To unge anholdt på gersk gerning |
![]() |
Grenaa Politi havde natten til fredag den 27. august held til at snuppe to unge indbrudstyve, der havde været på spil hos IdéMøbler i Kannikegade i Grenaa, på fersk gerning. En patruljevogn blev opmærksom på de to, der bar på nogle effekter. Idet de to så sig opdaget af politiet, smed de effekterne fra sig og tog benene på nakken. Den ene af de to - en ungersvend på henved 22 år - blev imidlertid hurtigt indfanget og anholdt, mens makkeren havde held til at stikke af. Dog var vedkommende - en 18-19-årig kvinde - kun på fri fod en halv times tid, idet en beskrivelse af hende gav politiet en ret god idé om, hvem den pågældende kunne være. Under afhøringer i løbet af fredagen erkendte de begge to, at de havde begået indbruddet mod IdéMøbler. Derpå blev de løsladt. Hen på eftermiddagen kom yderligere en del tyvekoster fra indbruddet frem i dagslyset. I en opgang i Søndergade havde de opmagasineret papkasser med hynder, klapstole og havestole med videre.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000