23-08-1999 |
|
Utilfredsstillende årsregnskab fra Hessel Gods Fodboldkostskole! |
![]() |
Fonden Hessel Gods Fodboldkostskole har fremsendt årsregnskabet for 1998 til godkendelse i Grenaa Byråd. Regnskabet viser indtægter på 2.859.600 kroner og udgifter på 2.668.034 kroner. Resultatet efter renter og afskrivninger er et underskud på 80.685 kroner. Et overskud fra 1997 på 146.328 kroner redder dog skolen fra at have røde tal, idet man blot trækker underskuddet fra dette beløb og så nøjes med at overføre 65.643 kroner til 1999. En direkte årsag til underskuddet er, at det i sommeren 1998 skete et forstanderskifte fra Kurt Rasmussen til Finn Trikker, hvilket medførte ikke-budgetterede udgifter til annoncering og istandsættelse af forstanderboligen. Ialt ekstraudgifter, der beløb sig til 77.000 kroner. Fondsbestyrelsen kunne meddele byrådet, at der for 1999 forventes et positivt resultat.
Byrådet godkendte da også regnskabet i enighed og uden kommentarer i forbindelsen med sidste uges byrådsmøde.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000