23-08-1999 |
|
Censur på Møllen |
![]() |
Baunhøj Mølle inviterer alle interesserede til Møllens første åbne censurerede udstilling. Alle kan indlevere op til 6 arbejder til censurering formedelst 50 kroner. Censorer på udstillingen er de lokale kunstnere Arne Tipsmark, Gerner Kajberg, Bente Wulff, Ruth Falk og Morten Skovmand.
Alle rettidigt og korrekt indleverede værker vurderes under fuld anonymitet af censurkomitéen, som tager stilling til, hvilke værker, der skal med på udstillingen.
Man kan indlevere sine arbejder i Møllen mandag den 30. og tirsdag den 31. august i næste uge. Nærmere oplysninger om mulighederne for at deltage på den censurerede udstilling kan fås ved henvendelse til Møllen.
Der er fernisering på udstillingen den 4. september, hvorefter den vil kunne beses i Møllens åbningstid frem til den 12. september. Der er tale om den sidste udstilling på Møllens 1999-program. Baunhøj Mølle lukker således herefter ned for sæsonen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000