23-08-1999

Knallertkører og fodgænger i clinch i Grenaa

Grenaa Blad logo

Lørdag den 14. august ved 13-tiden måtte en ambulance køre for fuld speed fra Falck-stationen i Markedsgade i Grenaa til fodgængerfeltet for enden af gågaden Østergade ved Kannikegade. Her var en 64-årig mandlig knallertkører og en 71-årig dame impliceret i et trafikuheld, idet de var ramlet sammen i fodgængerfeltet. De måtte efterfølgende begge en tur på skadestuen på Grenaa Centralsygehus, men efter behandling for knubs og skrammer, kunne de begge udskrives. De slap således begge fra ulykken uden alvorlige skader.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000