16-08-1999

25 ældredansere fra LOF er taget til Tyskland

Grenaa Blad logo

Liberalt Oplysnings Forbund har med stor succes haft ældredans på programmet, og mandag morgen i indeværende uge tog 25 af disse ældredansere fra LOF afsted på en Tysklands-tur med bus. Det skete med afgang fra Thykiers Plads, og forude venter der dem en sensommertur til det skønne Harzen. Det er danseleder Birgit Højbjerg, der har været primus motor bag dette rejsetilbud gennem LOF i Grenaa. Der rejses med Bangsbo Rejser og første stop efter frokosten ved Otto Duborg-Centret er Goslar, hvor der den følgende dag kigges på lokale seværdigheder. Dag 3 går turen til Berlin, hvor der skal kigges på kendte og imponerende bygninger. Dag 4 byder på en tur til det tidligere Østtyskland, men ellers handler det om at opleve det vidunderlige Harzen-område. Der vil endvidere blive etableret kontakt med lokale seniordansere en eftermiddag under opholdet. Den 21. august vender selskabet snuden hjemad igen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000