16-08-1999 |
|
Kattegatcentret omsatte for 30 millioner kroner i 1998! |
![]() |
Bestyrelserne for Kattegatcentret Driftsfond og Ejendomsfond har fremsendt årsregnskaberne for 1998 for de to fonde, og af Driftsfondens årsregnskab fremgår det, at Kattegatcentret i årets løb havde indtægter på ialt 30.069.712 kroner. Efter fradrag af udgifter og afskrivninger giver det et overskud på 3.645.851 kroner, hvoraf de 3.080.000 kroner hensættes til fornyelser og fremtidig drift.
Driftsfonden betaler husleje til Ejendomsfonden, som altså står for administrationen af de lån, der er etableret i Kattegatcentret. Dette regnestykke giver et underskud i Ejendomsfonden på godt og vel 700.000 kroner, men da fonden har en likviditet på 11,5 millioner kroner, der er overført fra tidligere år, er det ikke det store problem at lukke dette hul. Begge bestyrelser har godkendt regnskaberne, og Grenaa Byråd får næppe heller problemer med at gøre noget tilsvarende. Det sker på indeværende uges byrådsmøde tirsdag den 17. august.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000