02-08-1999

Stor DSB-færge til ophugning i Grenaa

Grenaa Blad logo

En meget stor tidligere DSB-færge »Danmark« kommer i denne uge til Grenaa for at blive ophugget af firmaet »Fornæs«.


Det er det hidtil største skib, som firmaet i Grenaa skal i gang med.


DSB, der nu hedder Scanlines, har tidligere fået meget kritik af færger, der blev sejlet til Østen for ophugning.


Miljøforhold blev sat til side, og sikkerheden på arbejdspladsen var ikke helt i orden.


Det nyder Grenaa godt af. Fornæs har et godt ry for netop ophugning af skibe.


Færgen »Danmark« er større end de færger, der sejler til Varberg i Sverige, så det giver lidt af en idé om, hvor stor en opgave »Fornæs« har foran sig.


På spørgsmålet om, hvor længe arbejdet vil tage, svarer firmaet:

- Det har vi ikke spekuleret på.


Færgen har hidtil været oplagt i Nakskov.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000