19-07-1999 |
|
Trustrup Springerne på hænder i Eiffeltårnet |
![]() |
Trustrup Springerne er netop hjemvendt fra sommerrejse i Frankrig.
Første del af turen gik til Lille, hvor gymnasterne deltog i et stævne, som kan sammenlignes med DGI’s landsstævne. Dog var der til dette stæve kun planlagt en opvisning fra arrangørernes side på de knap fire dage stævnet varede. Derfor blev der en af dagene lavet en tur op til Dunkerque, hvor dagen stod på svømmetur i den Engelske kanal, samt en masse gymnastik på stranden, som efterhånden udviklede sig til en hel opvisning. Dagen efter stod den på en opvisning ved stævnet i Lille. Her lavede springerne en god opvisning, hvorefter resten af dagen gik med at se de andre deltageres opvisninger.
Efter besøget i Lille gik turen videre mod Paris, hvor målet var at komme til at lave en opvisning foran Eiffeltårnet. Inden afrejse fra Danmark var der blevet forsøgt at få en aftale i stand med de franske myndigheder om en opvisning, men dette var ikke lykkedes. Så ved ankomsten til Paris var alt endnu uvidst. Den første dag i Paris blev bl.a. brugt til at se den berømte kirke Sacré Coeur, samt se den nye triumfbue ude i den nye bydel af Paris. Her var alle enige om, at det var et ret imponerende bygningsværk. Derudover blev butikscentret lige ved siden af den nye triumfbue selvfølgelig også besøgt. Her kunne sagtens være brugt mange flere timer, da det er et af Europas største. Næste morgen skete det så. Der kom en opringning fra den danske ambassade i Paris, som fortalte, at der godt kunne laves opvisning foran Eiffeltårnet og stemningen steg lige et par grader. Inden turen gik til Eiffeltårnet tog holdet lige en tur ned ad Champs Elysees i strålende solskinsvejr. Da springerne ankom til Eiffeltårnet begy
ndte skyerne at trække sammen, og det var med bange anelser om regn, at springerne gik i gang med at klæde om til opvisning. Der nåede dog også at komme en mindre byge inden de skulle i gang. Men ikke mere end at det kunne lade sig gøre at lave opvisning for omkring 2000 tilskuere. Dette var helt klart turens højdepunkt. Inden turen gik hjem til hotellet var alle oppe i tårnet for at gå en tur på hænder.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000